Ugens wikiartikel - Aarhus ToldkammerAarhus’ ældste toldbygninger lå inde i Aarhus Å, som dengang var byens havn. Det første toldkammer, vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler Peder Brendstrup havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i Den Gamle By, hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod bugten. Læs mere om byens mange toldboder her.
|
Seneste artikler
|