Brobjerg Port
Brobjerg Port var en af Aarhus’ byporte. Den lå lidt nord for Sønder Allé og blev senere flyttet mod syd.

Brobjerg Port stammer fra slutningen af 1400-tallet. Porten lå oprindelig Sønder Allé og var del af en række byporte rundt om Aarhus. Byportene blev brugt som et sted til at opkræve told for varer, som skulle ind eller ud af byen. Brobjerg Port blev renoveret i 1728, hvor den blev gjort mere bastant.
Ved siden af Brobjerg Port lå Søndre Kirkegård, som senere blev sløjfet. I dag ligger rådhuset på det sted, hvor kirkegården lå.
I 1824 var Frederik VI på besøg i Aarhus. Han fik dog problemer, da han forsøgte at komme ind i byen gennem Brobjerg Port, som var for lille til hans vogn. Derfor måtte han køre uden om byen til Munkeport. Borgmester Fleischer undskyldte til festmåltidet på rådhuset og lovede at lave en ny port. Den nye port kom til at hedde Frederiks Port og erstattede Broberg Port. Navnet Frederiks Port var til kongens ære. Den nye port stod færdig i 1825.
I 1857 blev den told, som nødvendiggjorde byportene, afskaffet, og portene blev revet ned.