Holme Sogn

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Holme Sogn ligger i Aarhus Kommune og er et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil kommunalreformen i 1970 lå sognet i Ning Herred. Sognet var i 2022 hjemsted for 10.164 indbyggere, hvoraf 7.178 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Mod nord grænser sognet op til Fredens Sogn og Viby Sogn, mod vest Ravnsbjerg Sogn og Tranbjerg Sogn, mens det i syd og øst grænser op til Skåde Sogn.

Skåde Sogn blev udskilt fra Holme Sogn i 1949.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

  • Den tidligere landsby Holme (1203: Holmæ),
  • Holme Bjerge (fredet 1967)
  • Holme Kirke.
  • Tidligere Torsskov og Skåde Skov, som i 1907 blev indlemmet i Aarhus.
  • Landsbyen Tyristrup (1350 Thiriestorp, 1354 Thyrisstorp) som angiveligt forsvandt i 1400-tallet.
  • Et fredet oldtidsminde, Tishøj, som er en mindre høj, findes nordøst for Holme. Sløjfet eller ødelagt er syv høje.

Sognets historie

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Holme Kirke

Oprindeligt lå der en middelalderlig romansk kirke, hvor Holme Kirke ligger i dag. Den gamle kirke blev nedbrudt i 1882 på grund af dårlig vedligeholdelse. Samme år blev den nuværende kirke rejst på den gamle kirkes plads, på en banke midt i den tidligere landsby. Den nye kirke blev opført ved kongelig bygningsinspektør for Jylland, Vilhelm Theodor Walther.

I 1968 indledte man en omfattende restaurering, og kirken blev stærkt ombygget og udvidet ved arkitekterne Aksel Skov og Aage Kristensen.

Læs mere her: Holme Kirke

Befolkningsudvikling i Holme Sogn

År Befolkning
1850 723
1901 1.118
1945 4.113
1955 2.318
1970 8.427
1980 8.058
1990 8.979
2000 9.648
2002 9.893
2007 10.047
2010 10.226
2015 10.293
2020 10.238
2022 10.164

Se også

Holme Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Holme Sogn

Litteratur og kilder