Mine Koppel (1834-1858)
Mine Koppel f. Wulff var en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet.
Født den 28. marts 1834 i Fåborg, død den 11. december 1858 i Aarhus.
Gift med købmand Moritz Rudolph Koppel den 30. april 1856 i Hamborg. Sammen fik de to døtre, hvoraf den ældste var knap to år, da Mine Koppel døde.
Med en mand som Moritz Rudolph Koppel var Mine Koppel blevet fornemt gift. De boede sammen i mandens gård på Store Torv 8, som han havde overtaget efter købmand Julius Dessauer. Udover deres børn boede de også sammen med Moritz Rudolph Koppels mor samt andre slægtninge, handelsbetjente, handelslærlinge og tjenestefolk.
Dette nåede Mine Koppel dog ikke at nyde længe, da hun døde efter kun 2,5 års ægteskab den 11. december 1858.
Mine Koppel er begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads, der ligger ud til Frederiks Allé i hjørnet af Musikhusparken.
Litteratur og kilder
- Julius Margolinsky: "Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976", Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1978.
- Sejrs sedler, 1856-05-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000051374
- Sejrs sedler, 1858-12-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000051379
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1860, Købstæder (1860-1860), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10172#10172,251205
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.