Jens Christian Bøegh (1811-1876)
Jens Christian Bøegh var bogbinder og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation fra 1. januar 1848 til 25. januar 1849 og igen fra 8. januar 1852 til 31. december 1857.
Født 9. november 1811 i København, død 2. marts 1876 i Aarhus.
Gift 25. oktober 1839 i Aarhus Domkirke med Marie Severine Kjerstine Bøgh (født 3. juli 1813 i Aarhus Domsogn, død 12. maj 1888 i Aarhus), datter af malermester Christian Bøgh og hustru Mariane Sørensdatter Smidt.
Karriere
Jens Christian Bøegh var dygtig inden for sit fag. Han sad i udvalg, som for de flestes vedkommende ikke var så betydningsfulde, og hos håndværkere var der generelt ikke den fornødne vedholdenhed og interesse for lokal politik. Men han gjorde et godt stykke arbejde for at inddrage visse kredse, der indtil da ikke havde haft lejlighed til at deltage i bystyret, i det politiske liv.
Politik
Jens Christian Bøegh var en del af Borgerrepræsentationen af to omgange. Første gang fra 1. januar 1848 til 25. januar 1849 og anden gang fra 8. januar 1852 til 31. december 1857. I disse perioder var han også medlem af eller repræsentant i:
- Bestyrelsen for Borgervæbningen 1848
- Skolekommissionen 1849
- Kassekommissionen 1852-56
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.