Salomon Israel Wilnau (1771-1843)
Salomon Israel Wilnau var en jødisk købmand i Aarhus.
Født i ca. 1771 i Vilnius, Litauens hovedstad, død den 13. august 1843 i Aarhus, 72 år gammel.
Gift første gang i ca. 1805 med Rose Jonas (ca. 1785-1815). Sammen fik de syv børn, blandt andet Marcus Wilnau, Philip Wilnau og Sabine Lazarus f. Wilnau, som blev gift med købmand Nathan Lazarus.
Gift anden gang i 1820 med Esther Jonas, der formodentlig var hans første hustrus slægtning.
Inden Simon Israel Wilnau flyttede til Aarhus boede han i Nyborg. Her findes han første gang i folketællingerne i 1801, hvor han boede på Torvet og ernærede sig som købmand. På et tidspunkt indgik han i et partnerskab med en købmand Schlesinger fra Rudkøbing på Langeland. Deres fælles forretning ophørte i 1806, hvorefter Simon Israel Wilnau første sit købmandsskab videre alene. Det gik tilsyneladende godt, da han senere kunne holde tjenestefolk i sit hjem.
Udover at være købmand, fungerede Simon Israel Wilnau i en periode også som fattigforstander i Nyborg.
I sin sidste levetid opholdt han sig i Aarhus, hvor hans datter boede. Han er begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads, der ligger ud til Frederiks Allé i hjørnet af Musikhusparken.
Se også
Salomon Israel Wilnau på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Julius Margolinsky: "Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976", Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1978.
- Aarhus Stiftstidende, 1843-09-22, s. 4.
- Sejrs sedler, 1864, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000103695
- Rigsarkivets arkivalieronline, Århus Mosaiske Trossamfunds kontraminesterialbog 1814-1905, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638130#402512,74544770
- Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Svendborg Amt, søgeord: Wilnau, https://ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
- Mediestream, aviser, søgeord: Wilnau, Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 1806, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A58f2cc1e-8eca-465b-94fc-27763ae41607/query/Wilnau
- Mediestream, aviser, søgeord: Wilnau, Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 15. december 1815, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A144e9011-8257-4b7d-807a-a3fa9ad74d1b/query/Wilnau
- Mediestream, aviser, søgeord: Wilnau, Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis, 1. juli 1828, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae801f0e2-ad9f-4bee-95f5-73b91a72b30e/query/Wilnau