Morten Børups Gade: Forskelle mellem versioner

Gaden har tidligere heddet Borupsgade og Morten Børups Vej. Den har også været kendt som Børupsvej. Det er en sidegade mellem [[Frederiks Allé]] og [[Valdemarsgade]] parallelt med baneterrænet. Den blev anlagt omkring 1870 og navngivet i 1887 på foranledning af møllebygger [[N.P. Mikkelsen]], der havde foreslået, at den kom til at hedde enten Børupsgade eller Morten Børups Vej.

Gaden blev brolagt i midten af 1890'erne, hvilket ikke var uden problemer. Statsbanerne skulle dele udgifterne hertil med Aarhus Kommune. Det ville baneetaten ikke, så sagen havnede ved Højesteret, hvor kommunen vandt, dog sådan at Statsbanerne slap med kun at skulle betale en fjerdedel af udgiften i stedet for halvdelen.

Gaden var befolket af småkårsfolk som murere, arbejdsmænd, smede, bremsevogtere og vaskepiger. Dog boede der i nummer 14 en 'præsident' - denne betegnelse tilhørte skiftende ledere af mormonmenigheden, som siden 1877 havde sin kirke i denne ejendom.

Gaden har sit navn efter rektoren for [[Aarhus Katedralskole]] [[Morten Børup (1446-1526)|Morten Børup]]. Børup var af bondeherkomst fra Børup ved Skanderborg. Han tog magistergraden i København og derefter i 1487 doktorgraden ved universitetet i Køln. Derefter blev han rektor for Aarhus Katedralskole og kantor ved [[Aarhus Domkirke]]. Her skrev han den kønne ode og fromme majvise 'In vernalis temporis' (på dansk: 'Frydeligt med jubelkor')', som hver dag kan høres fra rådhusklokkespillet. Den er desuden Aarhus Katedralskoles skolesang.

Morten Børup er skildret i Steen Steensen Blichers digt fra 1825 'I Skanderborrig Enge'.