Vestervang: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
* ”Ny kommuneskole efter kasernes nedrivning”, Århus Stiftstidende, 09.02.1962 | |||
* ”900 lejligheder bygges snarest i Vestervang”, Århus Stiftstidende, 16.02.1962 | |||
* ”Der arbejders med Vestervang”, Århus Stiftstidende, 13.06.1962 | |||
* ”For 35 millioner kr. nye boliger i Aarhus”, Århus Stiftstidende, 07.11.1962 | |||
* ”Vil maaske ’dreje’ Vestervang-blokke”, Århus Stiftstidende, 09.11.1962 | |||
* ”Vestervang skal være gode familie-boliger”, Århus Stiftstidende, 23.11.1962 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
Versionen fra 26. nov. 2024, 11:10
Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening.
Vejen
Vestervang ligger i den indre by. Vejen ligger mellem Langelandsgade og Poul Martin Møllers Vej. Vejen blev navngivet i 1968 efter et tidligere jordstykke i området, og er desuden navnet på den højtbeliggende boligbebyggelse nord for Botanisk Have tegnet af arkitekterne Friis og Moltke i 1967. Den moderne betonarkitektur består af højhusblokke med næsten 1000 lejligheder. Første etape stod klar i 1971, og anden etape i 1985. De rummelige lejligheder har faciliteter som elevator og underjordisk parkeringsanlæg.
Boligforeningen
Vestervangen er en privat boligforening, der har til huse i Vestervang 35-41 inden for Ringgaden og nord for Botanisk Have.
Boligblokkene Vestervang 1-10 og Vestervang 35-41 er opført i slutningen af 1960´erne. Og i 1980´erne kom de mellemliggende blokke til. Disse består bl.a. af et lokalcenter. I løbet af 1990´erne opførtes børnehaveinstitutionerne nord for Vestervang 7-10 og senere plejeboligerne i områdets nordøstlige hjørne.
Arkitektfirmaet Friis & Moltke stod bag tegningerne til Vestervang 35-45 i forbindelse med, at Aarhus Kommune udskrev en arkitektkonkurrence med henblik på bebyggelse af området. Byggeriet er et af de tidlige eksempler på betonelementbyggeri i Danmark og er via en såkaldt tinglyst servitut beskyttet mod omfattende ændringer i byggeriets udvendige udtryk.
Vestervang på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- ”Ny kommuneskole efter kasernes nedrivning”, Århus Stiftstidende, 09.02.1962
- ”900 lejligheder bygges snarest i Vestervang”, Århus Stiftstidende, 16.02.1962
- ”Der arbejders med Vestervang”, Århus Stiftstidende, 13.06.1962
- ”For 35 millioner kr. nye boliger i Aarhus”, Århus Stiftstidende, 07.11.1962
- ”Vil maaske ’dreje’ Vestervang-blokke”, Århus Stiftstidende, 09.11.1962
- ”Vestervang skal være gode familie-boliger”, Århus Stiftstidende, 23.11.1962
