4.084
redigeringer
Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner
→Den første banegårdsbygning
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]]. | Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]]. | ||
Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874. | Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til, at [[M.P. Bruuns Bro]] blev bygget over banen, og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874. | ||
Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården | Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general [[Olaf Rye]], som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850. | ||
Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. | Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. | ||