Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
m (Text replacement - "Ove Høegh-Guldberg" to "Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)") |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
Født 15. marts 1842 i Aarhus, død 6. december 1907 i Aarhus. | Født 15. marts 1842 i Aarhus, død 6. december 1907 i Aarhus. | ||
Søn af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]], som var en fremtrædende mand i Aarhus, og sønnesøn af [[Ove Høegh-Guldberg]], der var stiftsamtmand i Aarhus. | Søn af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]], som var en fremtrædende mand i Aarhus, og sønnesøn af [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]], der var stiftsamtmand i Aarhus. | ||
Gift med Johanne Christiane Buurmeister (1846-1930) | Gift med Johanne Christiane Buurmeister (1846-1930) |
Versionen fra 16. maj 2022, 12:21
Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg var overretssagfører og medlem af Folketinget.
Født 15. marts 1842 i Aarhus, død 6. december 1907 i Aarhus.
Søn af Julius Høegh-Guldberg, som var en fremtrædende mand i Aarhus, og sønnesøn af Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), der var stiftsamtmand i Aarhus.
Gift med Johanne Christiane Buurmeister (1846-1930)
Familie og karriere
Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg blev cand.jur. i 1867. Herefter etablerede han en praksis i Aarhus og fik i 1869 beskikkelse som overretssagfører. Sagførerforretningen voksede hurtigt, og Høegh-Guldberg blev en førende skikkelse i Aarhus' forretningsliv. Han var derfor også medlem af et hav af foreninger, eksempelvis Ligningskommisionen, Det Jydske Haveselskab og Århus Landboforening. Han var også involveret i planlæggelsen af Landsudstillingen i Aarhus 1909.
I 1870 giftede han sig med Johanne Christiane Buurmeister (1846-1930).
Høegh-Guldberg boede indtil 1873 på Store Torv 5, hvorefter han flyttede til Mejlgade 7. I 1878 flyttede familien til Nørre Allé.
Mellem 1898 og 1901 var Høegh-Guldberg medlem af Folketinget for Højre. Ved valget i 1901 tabte han til Peter Sabroe.
Litteratur og kilder
- Vagn Dybdahl: Århus, dengang og nu, 1971.