Hotel Marselis: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
m (Fjernede beskyttelse af "Helnan Marselis Hotel")
(Ingen forskel)

Versionen fra 19. okt. 2012, 07:42

Omkring år 1900 fremkom der mange projekter for opførelsen af et strandhotel i Marselisborg Skovene, men finansielle problemer kom altid i vejen, og det blev kun til bygningen af de to pavilloner ved Varna og Ørnereden.

I 1965 købte murermester Anker Jacobsen den gamle Villa Varna ved Strandvejen og det nærliggende skovfogedsted Frydenlund af Århus Kommune, hvorefter han lod opføre et nyt hotelkompleks, tegnet af arkitekterne Knud Riis, Elmar Moltke og Tyge Klemann. Varna Villaen blev ikke revet ned, men i stedet indbygget i hotelkomplekset, som blev indviet i 1967. Sidst i 1980’erne blev komplekset udvidet med en ny fløj, der blandt andet indbefatter en swimmingpool. I 2001 blev Marselis Hotellet opkøbt af hotelkæden Helnan International A/S.


Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
  • Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"
  • Jyllands-Posten 2.3.2002