10.897
redigeringer
Moesgård herregård: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg| | [[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg|350px|thumb|right|Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.]] | ||
'''Moesgård''' ligger i [[Mårslet Sogn]] og blev oprindeligt oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. | |||
I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg | Undersøgelser har vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet. | ||
===Fra adelig til kommunal ejendom=== | |||
I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur. | |||
Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. | Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. | ||
| Linje 10: | Linje 13: | ||
Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum. | Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum. | ||
===Moesgårds huse=== | ===Moesgårds huse=== | ||
Godsejer Thorkild Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse, der blev lejet ud blandt andet på betingelse af, at lejerne skulle lave lønnet arbejde for godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref> | Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse, der blev lejet ud blandt andet på betingelse af, at lejerne skulle lave lønnet arbejde for godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref> | ||
Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre: | Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre: | ||
| Linje 27: | Linje 29: | ||
* '''Bækhuset''' på Skåde mark var 9 <sup>3</sup>/<sub>4</sub> meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo. | * '''Bækhuset''' på Skåde mark var 9 <sup>3</sup>/<sub>4</sub> meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo. | ||
* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård. | * '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård. | ||
===Ejere af Moesgård=== | ===Ejere af Moesgård=== | ||
Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, | Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt. | ||
De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. <ref>K.Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>J.B.Skriver: ''Moesgård''</ref> | De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. <ref>K.Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>J.B.Skriver: ''Moesgård''</ref> | ||
| Linje 36: | Linje 37: | ||
*'''Gyldenstierne-slægten''' | *'''Gyldenstierne-slægten''' | ||
**1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten | **1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten | ||
**- 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne ( | **-1455 Erik Nielsen Gyldenstierne († 1455) | ||
**1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt | **1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt | ||
**1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504) | **1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504) | ||
**1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572) | **1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o. 1572) | ||
*'''Ulfeldt-Kaas-slægten''' | *'''Ulfeldt-Kaas-slægten''' | ||
**1543 | **1543 Bjørn Kaas († 1581) | ||
**1581 | **1581 Anne Kaas († 1583) - Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt, | ||
**1583 | **1583 Helvig Ulfeldt (†1638) - Datter af Anne og Jost. Kaldet 'Moesgaards moder' | ||
**1638 | **1638 Johan Brockenhus (1588-1648) - Søstersøn til Helvig | ||
**1648 | **1648 Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) - Enke efter Johan, som administrator for datteren | ||
**1648 | **1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig | ||
*'''Frijs-slægten''' | *'''Frijs-slægten''' | ||
**1654 | **1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus. | ||
*'''Marselis-Güldencrone-slægten''' | *'''Marselis-Güldencrone-slægten''' | ||
**1662 | **1662 [[Gabriel Marselis]] (1609-1673) | ||
**1673 | **1673 Vilhelm (I) Marselis Güldencrone (1645-1683) | ||
**1683 | **1683 Regitze Vind (1660-1692) - Enke efter Vilhelm Güldencrone | ||
**1692 | **1692 Christian (II) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone | ||
*''Den nye Moesgård fra omkring 1711'' | *''Den nye Moesgård fra omkring 1711'' | ||
**1701 | **1701 Christian (I) Güldencrone (1676-1746) | ||
**1746 | **1746 Vilhelm (III) Güldencrone (1701-1747) | ||
**1747 | **1747 Matthias Güldencrone (1703-1753) | ||
**1753 | **1753 [[Christian Frederik Gyldenkrone|Christian (II) Frederik Güldencrone]] (1741-1788) | ||
**1788 | **1788 [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] (1765-1824) | ||
**1822 | **1822 Den danske Stat | ||
*'''Dahl-slægten''' | *'''Dahl-slægten''' | ||
**1838 | **1838 [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkil Christian Dahl]] og Peder Jacob Møller i fællesskab | ||
**1844 | **1844 Thorkil Christian Dahl (1807-1872) | ||
**1872 | **1872 Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) - Enke efter Thorkil Chr. Dahl | ||
**1911 | **1911 [[Bothilde Dahl]] (1861-1952) - Datter af Thorkil og Emilie | ||
**1952 | **1952 Thorkil Dahl (1887-1964) - Søn af Bothilde | ||
**1960 | **1960 [[Aarhus Amt]] og omegnskommuner | ||
**1964 | **1964 [[Forhistorisk Museum]] | ||
**1970 | **1970 [[Moesgård Museum]] | ||
===Moesgårds gravplads=== | ===Moesgårds gravplads=== | ||
Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Thorkild Dahls lillebror Carl Dahl i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen. Nogle ældre af familiens gravsten er dog overført fra [[Søndre Kirkegård | Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Thorkild Dahls lillebror [[Carl Bodilius August Dahl]] i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen. Nogle ældre af familiens gravsten er dog overført fra [[Søndre Kirkegård]]. | ||
På gravpladsen er følgende gravsten opsat, dødsår i parentes:<ref>K.Lundskov: Det gamle Aarhus</ref> | På gravpladsen er følgende gravsten opsat, dødsår i parentes:<ref>K.Lundskov: Det gamle Aarhus</ref> | ||
*Johannes Dahl (1815) | |||
*Johannes Dahl (1815) | *Therkil Fogh (1816) | ||
*Frederik Dahl (1822) | |||
*Johanne K.E. Dahl (1822) | |||
*Christian Thansen Guldager (1834) | |||
*Anne Rosine Weise | |||
*Eric Andersen (1834) | |||
*Julius Dahl (1837) | |||
*Caroline Wagtmann (1839) | |||
*Frederik Suckow (1843) | |||
*Ane Kierstine Fogh (1851) | |||
*Engelke Jørgensen (1852) | |||
*Kierstine Fogh (1855) | |||
*Dorthea Suckow (1858) | |||
*Gjertrud Hertz (1863) | |||
*Carl Bodilius Dahl (1870) | |||
*Ulrik Syberg (1870) | |||
*[[Thorkild Christian Dahl]] (1872) | |||
*Johannes Dahl (1873) | |||
*Christian Hertz (1875) | |||
*H.F. Syberg (1885) | |||
*Theodor Bang (1896) | |||
*Johanne Syberg f. Bay (1904) | |||
*Anna Beck (1906) | |||
*Eleonore Dahl (1911) | |||
*Eleonore Bang f. Dahl (1922) | |||
*Frederik Dahl (1928) | |||
*Erik Dahl (1936) | |||
*Bothilde Dahl (1952) | |||
*Agnethe Dahl f. Lunn (1956) | |||
*Thorkil Dahl (1964) | |||
*Torben Dahl Olesen Østergaard (1994) | |||
*Samt fællesgravsten med ældre slægtsnavne. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 90: | Linje 121: | ||
[[Kategori:Kulturinstitutioner]] | [[Kategori:Kulturinstitutioner]] | ||
[[Kategori:1660-1814]] | [[Kategori:1660-1814]] | ||