J.M. Mørks Gade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:


Ved et gennembrud i Frederiksgade i 1897 blev Østergade forlænget ned over Bispetoften, der på denne tid blev bebygget som det sidste område inden for 'Alleen bag om byen'. Gaden, som fik  
Ved et gennembrud i Frederiksgade i 1897 blev Østergade forlænget ned over Bispetoften, der på denne tid blev bebygget som det sidste område inden for 'Alleen bag om byen'. Gaden, som fik  
forbindelse til Louisegade - en del af den nuværende Åboulevarden, fik navn efter en af byens store mænd, den nogle år forinden afdøde redaktør af [[Aarhuus Stiftstidende]], konsul [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|Johannes Magnus Mørk]] (1827-1889)<ref>Aarhus Kommuneatlas ''Registrant gadebeskrivelse'' 1997/2004</ref>.
forbindelse til Louisegade - en del af den nuværende Åboulevarden, fik navn efter en af byens store mænd, den nogle år forinden afdøde redaktør af [[Aarhuus Stiftstidende]], konsul [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|Johannes Magnus Mørk]] (1827-1889)<ref>Aarhus Kommuneatlas ''Registrant gadebeskrivelse'' 1997/2004</ref>. Han var født i en købmandsfamilie i Aarhus. Han blev
handelsuddannet. Efter udlandsophold tog han borgerskab som købmand
i Aarhus i 1852. Etablerede sig i Vestergade 11 sammen med svogeren, men
en økonomisk krise slog ham ud. Medlem af borgerrepræsentationen og senere
byrådet fra 1856 til 1889 for partiet Højre. Fra 1861 til 1873 var han medlem
af Folketinget, hvorefter han blev ansvarshavende redaktør for Aarhuus
Stiftstidende. Deltog aktivt som bestyrelsesmedlem i flere institutioner,
f.eks. Aarhus Museum og Teknisk Skole.


* I gaden blev [[Aarhus Kunstbygning]] (nu Kunsthal Aarhus) opført i 1917.
* I gaden blev [[Aarhus Kunstbygning]] (nu Kunsthal Aarhus) opført i 1917.
Linje 13: Linje 20:
* Johs. Kasted: ''Gadefortegnelse''. 1943
* Johs. Kasted: ''Gadefortegnelse''. 1943
*Vejteknisk Udvalg: ''Aarhus By's Gader og Veje''. 1948
*Vejteknisk Udvalg: ''Aarhus By's Gader og Veje''. 1948
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


==Noter==
==Noter==


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]

Versionen fra 25. nov. 2021, 13:34

J.M. Mørks Gade blev anlagt i 1897 og navngivet i 1898. Ligger mellem Åboulevarden og Østergade/ Frederiksgade, og krydses af Christiansgade.

Ved et gennembrud i Frederiksgade i 1897 blev Østergade forlænget ned over Bispetoften, der på denne tid blev bebygget som det sidste område inden for 'Alleen bag om byen'. Gaden, som fik forbindelse til Louisegade - en del af den nuværende Åboulevarden, fik navn efter en af byens store mænd, den nogle år forinden afdøde redaktør af Aarhuus Stiftstidende, konsul Johannes Magnus Mørk (1827-1889)[1]. Han var født i en købmandsfamilie i Aarhus. Han blev handelsuddannet. Efter udlandsophold tog han borgerskab som købmand i Aarhus i 1852. Etablerede sig i Vestergade 11 sammen med svogeren, men en økonomisk krise slog ham ud. Medlem af borgerrepræsentationen og senere byrådet fra 1856 til 1889 for partiet Højre. Fra 1861 til 1873 var han medlem af Folketinget, hvorefter han blev ansvarshavende redaktør for Aarhuus Stiftstidende. Deltog aktivt som bestyrelsesmedlem i flere institutioner, f.eks. Aarhus Museum og Teknisk Skole.

J.M. Mørks Gade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

J.M. Mørks Gade

Kilder

  • Johs. Kasted: Gadefortegnelse. 1943
  • Vejteknisk Udvalg: Aarhus By's Gader og Veje. 1948
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

Noter

  1. Aarhus Kommuneatlas Registrant gadebeskrivelse 1997/2004