Maskin- og metalindustri i Århus: Forskelle mellem versioner

Mellem 1825 og 1830 begyndte der at ske en industriel udvikling over et stort antal brancher i Århus. Jern og metal kom med i udviklingen i 1840’erne og blev hurtigt til en af de større brancher. I 1870’erne blev jern og metal klart den største enkeltbranche inden for industrien i Århus, målt efter antallet af ansatte, og denne stilling bevarede jern- og metalbranchen uændret under industriens fortsatte vækst de næstfølgende hundrede år. Der aftegnede sig et fast mønster, hvor det gennemsnitlige antal ansatte per virksomhed i jern- og metalbranchen var større end gennemsnittet per virksomhed i industrien som helhed. Gennemsnittet per virksomhed i jern- og metal dækkede dog over en betydelig spredning inden for branchen. Mange jern- og metalfabrikker lå nogenlunde på linje med industriens gennemsnit i antallet af ansatte, hvilket betød, at de var små industrivirksomheder med en flydende overgang til håndværket. Omvendt var der en mindre gruppe af jern- og metalfabrikker, som blev til lokale industrigiganter.  

Genopbygningen efter den Anden Verdenskrig og 1960’erne højkonjunktur skabte vækst i maskin- og metalindustrien, og denne vækst var en del af baggrunden for, at Århus fik sit første større skibsværft med oprettelsen af [[Flydedokken]] efter 1945. Da væksten klingede af, blev det imidlertid tydeligt, at de store specialiserede maskin- og metalvirksomheder i længden havde svært ved at klare sig, hvad enten det skyldtes international konkurrence, forkerte produktstrategier, utilstrækkelig markedspleje, generelle lavkonjunkturer, eller andre årsager. Flere af dem gik konkurs og måtte lukke. Det var blandt andet tilfældet for Frichs fabrikken (lokomotiver siden 1920’erne), Århus Maskinfabrik (kraner), Flydedokken, M.H. Jægers pengeskabsfabrik og Århus Motor Compagni /Århus Maskin Compagni (biler og motorer). Andre gik op i større multinationale enheder, såsom Sabroe fabrikken (kølemaskiner), der blev opkøbt af York International i 1999. Sværindustriens rolle som løftestang for industrialiseringen og som Århus’ største arbejdsplads er blevet fortid.  

==Litteratur og kilder==

*Hanne Holmbo Kaad & Jesper Nordentoft, "Jernstøberierne i Århus 1841-1895 – vækst og ejerforhold: En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1985, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 35, s. 117-159. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06596746 Bestil materiale]

*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-205. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale]