Salling: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 18: Linje 18:
Den 17. november 1960 åbnede den første ''Føtex'' i [[Guldsmedgade]] i Århus. Et helt nyt koncept i Danmark for varehuse, med fødevarer, isenkram og tekstilvarer. Butiksnavnet er dannet af ordene ''fø''devarer og ''tex''til. I 1964 åbnede Salling stormagasin en afdeling i Aalborg.
Den 17. november 1960 åbnede den første ''Føtex'' i [[Guldsmedgade]] i Århus. Et helt nyt koncept i Danmark for varehuse, med fødevarer, isenkram og tekstilvarer. Butiksnavnet er dannet af ordene ''fø''devarer og ''tex''til. I 1964 åbnede Salling stormagasin en afdeling i Aalborg.


Det første ''Bilka lavprisvarehus'' startede i [[Tilst]] ved Århus i september 1970. Butiksnavnet havde Herman Salling fået ideen til i Vesttyskland - det er afledt af ''Bil''liges ''Ka''ufhaus. Fra begyndelsen af 1980'erne, kom discountbutikkerne ''Netto'', ''Tøj og Sko'' samt ''A-Z'' til.  
Det første ''Bilka lavprisvarehus'' startede i [[Tilst]] ved Århus i september 1970. Butiksnavnet havde Herman Salling fået ideen til i Vesttyskland - det er afledt af ''Bil''liges ''Ka''ufhaus. Fra begyndelsen af 1980'erne kom discountbutikkerne ''Netto'', ''Tøj og Sko'' samt ''A-Z'' til.  


Forretningen i Søndergade i Århus gennemgik i 2005 en betydelig udvidelse, som Herman Salling nåede at opleve, inden han døde 8. maj 2006.
Forretningen i Søndergade i Århus gennemgik i 2005 en betydelig udvidelse, som Herman Salling nåede at opleve, inden han døde 8. maj 2006.

Versionen fra 15. okt. 2012, 10:52

Fil:Salling Søndergade 27 1920.jpg
Ferdinand Salling i Søndergade 27. Omkring 1920

Salling stormagasin startede i Århus i 1906 som en lille manufakturforretning i Søndergade. Månedomsætningen var da 4200 kroner. I dag er det en del af Dansk Supermarked med en årsomsætning i omegnen af 40 milliarder kroner.

Ferdinand Salling

Det var Frederik Ferdinand Salling (1880-1953) der startede firmaet. Han blev født i Teglgaardsgade (nu Sjællandsgade) den 10. maj 1880. Hans far, Hans Christian Salling, havde en købmandsbutik i gaden.

Ferdinand kom i manufakturlære i Fredericia, og arbejdede herefter som kommis i Odense, Århus og Randers. I 1906 vendte han tilbage til Århus, hvor han den 6. september startede en lille manufakturforretning i Søndergade 34, under navnet "Ferdinand Salling".

I 1915 flyttede han til større lokaler i Søndergade 27, og fik senere tillagt naboejendommen Østergade 29. Under 2. Verdenskrig var der dog stilstand i byggeplanerne, men i 1946 blev de genoptaget. I 1948 blev første etape af stormagasin Salling indviet. Firmaet blev i 1952 omdannet til et aktieselskab, byens største privatejede detailforretning.

Da Ferdinand Salling døde i 1953, blev forretningen videreført af hans 33-årige søn Herman Salling.

Herman Salling

Herman Christian Salling (1919-2006) blev født den 20. november 1919 i Søndergade 27 i Århus. Efter faderens død var han i 1959 på en jordomrejse, hvor han blev inspireret af den amerikanske forretningsform 'Variety Store, til at lave stormagasiner og varehuse. Han videreførte faderens livsværk og udvidede stormagasinet i 1954 og 1967.

I 1958 stiftede han Bluse Magasinet i Århus. Det fik i 1960 navnet Jysk Supermarked A/S. I 1964 indgik Salling et kompagniskab med Rederiet A.P. Møller, og Jysk Supermarked blev ændret til Dansk Supermarked A/S.

Den 17. november 1960 åbnede den første Føtex i Guldsmedgade i Århus. Et helt nyt koncept i Danmark for varehuse, med fødevarer, isenkram og tekstilvarer. Butiksnavnet er dannet af ordene devarer og textil. I 1964 åbnede Salling stormagasin en afdeling i Aalborg.

Det første Bilka lavprisvarehus startede i Tilst ved Århus i september 1970. Butiksnavnet havde Herman Salling fået ideen til i Vesttyskland - det er afledt af Billiges Kaufhaus. Fra begyndelsen af 1980'erne kom discountbutikkerne Netto, Tøj og Sko samt A-Z til.

Forretningen i Søndergade i Århus gennemgik i 2005 en betydelig udvidelse, som Herman Salling nåede at opleve, inden han døde 8. maj 2006. Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn F. Salling A/S.

Litteratur og kilder

  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011.