Aarhus Lystbådehavn

Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Lystbådehavn blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til godt 75 millioner kr. i 2012-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester Jakob Jensen, der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.

Baggrunden

Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke Strandvej. I maj 1924 foreslog Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør Holger Gebauer klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for Østbanegården, men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.

Byggeriet

Lystbådehavnen er hjemsted for flere foreninger, her i blandt Aarhus Motorbådsklub, der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.

Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

Havnen

Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dyb. Mod syd var bolværket 54 meter langt og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget Beddingshuset, der var færdigbygget i august 1932 og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”. Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.

Kilder og litteratur

• ”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff.
• Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65.
• Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff.
• Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34.