525
redigeringer
Galgebakken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
småret
Cjk (diskussion | bidrag) No edit summary |
Klan (diskussion | bidrag) m (småret) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej. | Ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]], hvor [[Ny Munkegade]] nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej. | ||
[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|400px|thumb| | [[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|400px|thumb|right|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]] | ||
===Århus anno 1670=== | ===Århus anno 1670=== | ||
P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen. | P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen. | ||
===Offentlig hængning=== | ===Offentlig hængning=== | ||
Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Århus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter | Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Århus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning. | ||
Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd, og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet før den dømte ankom. | Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd, og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet før den dømte ankom. | ||
