Andreas Langballe (1824-1907): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 3: Linje 3:


Født 31. august 1824 i Urup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 14. april 1907 i Aarhus.
Født 31. august 1824 i Urup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 14. april 1907 i Aarhus.
Forældre: Proprietær, forpagter Niels Langballe og hustru Christine Frederikke Hansen.
Forældre: proprietær, forpagter Niels Langballe og hustru Christine Frederikke Hansen.
Gift 28. november 1850 i Aarhus med Marie Caroline Mørch, født 10. januar 1829 i Aarhus, død 3. april 1909 i Aarhus, datter af købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
Gift 28. november 1850 i Aarhus med Marie Caroline Mørch, født 10. januar 1829 i Aarhus, død 3. april 1909 i Aarhus, datter af købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.



Versionen fra 7. nov. 2018, 11:11

Andreas Langballe

Prokurator, branddirektør Andreas Langballe, medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1879 - 31. december 1890. Ridder af Dannebrog 1892.

Født 31. august 1824 i Urup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 14. april 1907 i Aarhus. Forældre: proprietær, forpagter Niels Langballe og hustru Christine Frederikke Hansen. Gift 28. november 1850 i Aarhus med Marie Caroline Mørch, født 10. januar 1829 i Aarhus, død 3. april 1909 i Aarhus, datter af købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.

Karriere i Aarhus

Århus bys hurtige vækst i forrige århundrede hvilede på en stor indvandring fra landet. Blandt tilflytterne var den unge Andreas Langballe, der i 1838 tiltrådte som skriver på byskriverkontoret, hvor den første del af hans løbebane faldt. I 1845 blev han byskriverfuldmægtig og var konstitueret byskriver 1853-55 og kæmner 1856-77. Under sit arbejde for kommunen havde han taget dansk juridisk eksamen og fik 1868 bevilling som prokurator og blev 1872 branddirektør.

Vejen til byrådet

Selv om Langballe ikke var født i Århus, blev han snart en fuldblods borger i byen og blev gift med en datter fra en af de gamle købmandsfamilier. Det var naturligt, at hans gennem arbejdet erhvervede sagkundskab førte ham ind i byrådet i 1879, hvor han sad til 1890, og på andre måder blev der også gjort brug af hans sagkundskab. I 1860'erne sad han i bestyrelsen for de fattiges kasse i domsognet, og efter Spare- og Lånekassens store krise i 1878 indtrådte han i dens tilsynsråd, hvor han havde sæde fra 1879-1885. Ved sin død karakteriseredes han som "hæderligheden og pålideligheden selv . . ., en helstøbt personlighed".

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og Kilder