1.330
redigeringer
Niels Paulli Krause-Jensen: Forskelle mellem versioner
→Dømt som værnemager
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald. | Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald. | ||
I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks | I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks dommen. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom. | ||
Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen. | Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen. | ||