Børnegården Sct. Anna: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:B7764.jpg|300px|thumb|right|]]
'''Børnegården Sct. Anna''' ligger på [[Sct. Anna Gade]] 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet '''Arbejderkvindernes Børnegård''', men børnegården har rødder i [[Arbejderkvindernes Daghjem]], som åbnede på [[Tietgens Plads]] i 1940.  
'''Børnegården Sct. Anna''' ligger på [[Sct. Anna Gade]] 34. Huset blev indviet i 1951 under navnet '''Arbejderkvindernes Børnegård''', men børnegården har rødder i [[Arbejderkvindernes Daghjem]], som åbnede på [[Tietgens Plads]] i 1940.  


[[Fil:B7764.jpg|300px|thumb|right|]]
Børnegården Sct. Anna er i dag en integreret institution.
Børnegården Sct. Anna er i dag en integreret institution.


===Arbejderkvindernes Daghjem===
===Arbejderkvindernes Daghjem===
[[Fil:Arbejderkvindernes Daghjem, Fredslund Andersen.jpg|200px|left|thumb|Vuggestuen [[Arbejderkvindernes Daghjem]] på [[Tietgens Plads]] med bestyrer frk. Katrine Sørensen tv.]]
I 1937 havde Aarhus kun én vuggestue – nemlig [[Marthahjemmets Vuggestue]] i [[Thunøgade]], der skulle servicere byens knap 100.000 indbyggere. Børnepasning var blevet et samfundsproblem i en tid, hvor flere og flere kvinder var ene om at forsørge sine børn. Derfor nedsatte den [[Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg]] 13. juli 1937 et udvalg ''”til at arbejde med Oprettelse af flere Vuggestuer her i Aarhus”''. Til det nye udvalg blev valgt fru [[Petra Nielsen]] (formand), fru [[Dusine Kuhlmann]], fru [[Kathrine Aaboe]], fru Louise Lauersen, fru Anna Rasmussen og fru [[Astrid Hansen]] (sekretær).
I 1937 havde Aarhus kun én vuggestue – nemlig [[Marthahjemmets Vuggestue]] i [[Thunøgade]], der skulle servicere byens knap 100.000 indbyggere. Børnepasning var blevet et samfundsproblem i en tid, hvor flere og flere kvinder var ene om at forsørge sine børn. Derfor nedsatte den [[Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg]] 13. juli 1937 et udvalg ''”til at arbejde med Oprettelse af flere Vuggestuer her i Aarhus”''. Til det nye udvalg blev valgt fru [[Petra Nielsen]] (formand), fru [[Dusine Kuhlmann]], fru [[Kathrine Aaboe]], fru Louise Lauersen, fru Anna Rasmussen og fru [[Astrid Hansen]] (sekretær).


Linje 10: Linje 13:


====Pengeindsamling====
====Pengeindsamling====
[[Fil:A6366.jpg|300px|thumb|left|Vuggestuen Arbejderkvindernes Daghjem holdt i mange år til på [[Tietgens Plads]] 6. Her er børnene ude i sommersolen i august 1943.]]
Vuggestueudvalget havde på forhånd fået en henvendelse fra en frk. Ester Nyboe, der arbejdede på et spædbørnshjem i København. Frk. Nyboe ville gerne starte en vuggestue i Aarhus, og til formålet havde hun opsparet 2000 kr., som hun ville donere til vuggestuen, hvis hun altså selv blev bestyrer af den.  
Vuggestueudvalget havde på forhånd fået en henvendelse fra en frk. Ester Nyboe, der arbejdede på et spædbørnshjem i København. Frk. Nyboe ville gerne starte en vuggestue i Aarhus, og til formålet havde hun opsparet 2000 kr., som hun ville donere til vuggestuen, hvis hun altså selv blev bestyrer af den.  


Linje 17: Linje 18:


====Modgang====
====Modgang====
[[Fil:A6366.jpg|300px|thumb|right|Vuggestuen Arbejderkvindernes Daghjem holdt i mange år til på [[Tietgens Plads]] 6. Her er børnene ude i sommersolen i august 1943.]]
Nedskrevet med sekretær Astrid Hansens sirlige håndskrift, vidner nogle mødereferater om de vanskeligheder de socialdemokratiske kvinder stødte på undervejs i processen. En ny leder til udvalget måtte findes da Petra Nielsen flyttede til København. To udvalgsmedlemmer døde, ligesom borgmesteren ofte måtte melde afbud til møder på grund af sygdom.  
Nedskrevet med sekretær Astrid Hansens sirlige håndskrift, vidner nogle mødereferater om de vanskeligheder de socialdemokratiske kvinder stødte på undervejs i processen. En ny leder til udvalget måtte findes da Petra Nielsen flyttede til København. To udvalgsmedlemmer døde, ligesom borgmesteren ofte måtte melde afbud til møder på grund af sygdom.