Infanterikasernen: Forskelle mellem versioner
Jkm (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jkm (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
Da militæret ikke længere havde brug for kasernen på Høegh-Guldbergs Gade, blev det overvejet, om hovedbygningen skulle bevares med henblik på at indrette kollegieværelser. Omkostningerne ved en renovering blev dog skønnet for store, hvorfor man besluttede en nedrivning. Arealet skulle herefter overgå til [[Aarhus Universitet|universitetet]]. | Da militæret ikke længere havde brug for kasernen på Høegh-Guldbergs Gade, blev det overvejet, om hovedbygningen skulle bevares med henblik på at indrette kollegieværelser. Omkostningerne ved en renovering blev dog skønnet for store, hvorfor man besluttede en nedrivning. Arealet skulle herefter overgå til [[Aarhus Universitet|universitetet]]. | ||
[[Fil:HG 1930.jpg|250px|thumb|right|Tegning over Høgh-Guldbergsgades kaserne som den tog sig ud 1930.]] | |||
===Rømning=== | ===Rømning=== | ||
Efter rømningen af bygningen sidst i 1970'erne benyttede en gruppe BZ'ere sig dog af den gunstige situation til at besætte bygningen. Politikere og universitetets rektor frygtede, at situationen ville udvikle sig til et nyt Christiania. Om morgenen den 16. december 1981 stormede politiet derfor de besatte bygninger og anholdt de unge BZ'ere. Efterfølgende blev der givet grønt lys til nedrivningen, der løb af stabelen samme dag. | Efter rømningen af bygningen sidst i 1970'erne benyttede en gruppe BZ'ere sig dog af den gunstige situation til at besætte bygningen. Politikere og universitetets rektor frygtede, at situationen ville udvikle sig til et nyt Christiania. Om morgenen den 16. december 1981 stormede politiet derfor de besatte bygninger og anholdt de unge BZ'ere. Efterfølgende blev der givet grønt lys til nedrivningen, der løb af stabelen samme dag. |
Versionen fra 20. aug. 2014, 14:45
Infanterikasernen, også kaldet Høgen, var den første af de tre store kasernebyggerier, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet. Den blev opført i flere tempi i Høegh-Guldbergs Gade, opkaldt efter oberst Julius Høegh-Guldberg. Tøjhuset og eksercerhuset blev opført i 1875-1876, mens mandskabsbygningen efter tegninger af arkitekt Lange, og med murermester S.P. Rasmussen som entreprenør, blev opført i 1878. Kasernen havde til formål at huse fodfolket, mens kasernen i Vester Allé husede rytteriregimentet og kasernen i Langelandsgade husede artilleriet.
Indkvartering
Allerede i 1864 var dele af 20. Bataljon blevet indkvarteret i Aarhus ved bl.a. Sukkerhuset i Brammersgade.
- 1880-1913 14., 20. og 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentstab, samt Jydske Brigades stab.
- 1909-1921 Fodfolkets underofficersskole
- 1922-1926 Fodfolkets sergentskole
- 1927-1932 ?
- 1932-1940 7. Artilleriafdeling, tung motoriseret artilleri
- 1940-1942 Eneste kaserne i Århus anvendt til dansk militær
- 1943-1945 Alle tre kaserner anvendt af tysk militær
- 1945-1951 ?
- 1951-1960 3. Trainafdeling samt Jydske Trainregiments stab
- 1954-1960 5. Trainafdeling
- 1961-1978 1961 forlader Trainregimentet Århus og flytter til Hvorup kaserne i Ålborg. Dog er lokaliteterne blevet benyttet af Hjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Kvindeligt Marinekorps.
Da militæret ikke længere havde brug for kasernen på Høegh-Guldbergs Gade, blev det overvejet, om hovedbygningen skulle bevares med henblik på at indrette kollegieværelser. Omkostningerne ved en renovering blev dog skønnet for store, hvorfor man besluttede en nedrivning. Arealet skulle herefter overgå til universitetet.
Rømning
Efter rømningen af bygningen sidst i 1970'erne benyttede en gruppe BZ'ere sig dog af den gunstige situation til at besætte bygningen. Politikere og universitetets rektor frygtede, at situationen ville udvikle sig til et nyt Christiania. Om morgenen den 16. december 1981 stormede politiet derfor de besatte bygninger og anholdt de unge BZ'ere. Efterfølgende blev der givet grønt lys til nedrivningen, der løb af stabelen samme dag.
Kun en af kasernebygningerne på Høegh-Guldbergs Gade blev bevaret. Den blev i en del år brugt af Statsbiblioteket til opbevaring af blade og aviser, senere kom den til at rumme en del af datalogistudiet. Det er blevet besluttet at denne del af kasernen også skal nedrives.
Litteratur og Kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Aarhus: Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 3. Bestil materiale
- De jysk-fynske styrkers domiciler III, udg. af Vestre Landdelskommando 1976 Bestil materiale
- Århus Stiftstidende 16.10.2004.