Rådhuspladsen 1-5: Forskelle mellem versioner

Linje 79:

===Bombet under krigen===

Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.

Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

@@ Linje 79: / Linje 79: @@
 ===Bombet under krigen===
-Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.
+Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).
 Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.