Rådhuspladsen 1-5

Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt Harald Salling-Mortensen på Rådhuspladsen i Midtbyen.

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som Handelsbankens Hus, da Jydsk Handels- & Landbrugsbank stod bag opførelsen af ejendommen.

Historie

Handelsbankens daværende domicil lå på Lille Torv 6, men denne var med tiden blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at “Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten (Århus Stiftstidende).

27. november 1941 blev grundstenen nedlagt af borgmester Stecher Christensen og bankdirektør Niels Jensen. Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, da Handelsbanken åbnede. Bygningen var dog taget i brug i oktober 1943.

Beskrivelse i Århus Stiftstidende

Århus Stiftstidendes beskrivelse af Handelsbankens Hus i 1944

Adgangen sker gennem en fornem vestibule, hvor gulve og vægge er beklædt med marmor. Herfra fører to elevatorer og en hovedtrappe til de øvrige etager. Ved indgangen møder man portieren, som fra sin loge står til rådighed for hele huset, inden man træder ind i selve banklokalet.

Banklokalet udgør et ca. 600 m² stort, halvcirkulært rum beklædt med lyst, poleret asketræ, hvilket giver den besøgende et umiddelbart indtryk af elegance, lethed og festlighed.

Rummet har ingen vinduer. I stedet er loftet udført i mat glas, som hviler på en netlignende konstruktion. Over glasset er der skjult lysstofrør, der giver et lys, som ligger så tæt på dagslys som muligt. Sammen med den indirekte belysning over skrankerne gør dette brugen af lamper på pulte og skriveborde overflødig.

Et markant arkitektonisk træk i banklokalet er de to slanke søjler, der palmelignende breder sig ud under loftet og bærer dets jernbetonkonstruktion. Søjlerne er, ligesom væggene, beklædt med lyst asketræ.

Den buede vægs paneler er lyddæmpende og perforeret med i alt 120.000 huller. Akustikken er udarbejdet i samarbejde med professor Werne og dr. Jordan.

Lokalet er opdelt i personale- og publikumsafdeling ved en buet skranke. Stengulvet er udført i to farver, og bankens bomærke er indgraveret i gulvets centrum.

Publikumsafdelingen er indrettet med sofaer, stole og borde samt telefonbokse og to små ”fyrtårne”, hvorfra trekantede skriveklapper stråler ud.

Midt for skranken er kassen placeret, flankeret af henholdsvis indlåns- og udlånsafdeling.

Midt på bagvæggen, en halv etage oppe, er der indbygget et stort elektrisk ur med skive i gitterværk. Bag dette skimtes bankens telefondame, som herfra har overblik over hele lokalet og kan dirigere telefonopkaldene til de rette afdelinger. Bankdirektørens kontor er møbleret i lyst cuba-mahogni med mellemblåt, uldent betræk.

Under banklokalet ligger bankens boksafdeling, hvortil der er adgang både via elevator og ad en karakteristisk snegletrappe. I kælderen findes desuden badeanlæg og garderober.

På bygningens øverste etage er indrettet en smagfuld frokoststue, hvis vægge prydes af tre danske landskabsmotiver malet af Kaj Mottlau, som også har dekoreret det tilstødende rygeværelse. Herfra er der adgang til en altan med udsigt mod rådhuset.

Langs Frederiks Allé er opholdsarealer møbleret med polstrede siddepladser, og en radio i hjørnet sørger for underholdning.

Udendørs er der etableret læskærme, hvor medarbejderne – når vejret tillader det – kan indtage frokosten og nyde den betagende udsigt over Aarhus.

Bygningens smukkeste rum er utvivlsomt bestyrelsesværelset. Her står to store, mørke borde i Cuba-mahogni, som kan samles til ét, omgivet af 24 højryggede lænestole. To P.H.-bombardementskroner kaster et festligt lys over rummet, når de tændes. I den ene endevæg findes et stort vindue, indrammet af frodige, grønne bladplanter.

Landets smukkeste og mest moderne

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus (indviet 1941). Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Bombet under krigen

Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et schalburgtageangreb. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på Aarhus Rådhus hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Rådhuspladsen 1

Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Rådhuspladsen 3

Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Rådhuspladsen 5

Litteratur og kilder

• Aarhus Amtstidende, 28.11.1941, "Da Grundstenen lagdes til det nye store Bankhus i Aarhus"
• Aarhus Amtstidende, 05.10.1942, "Rejsegilde paa Aarhus næststørste Bygningskompleks"
• Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, "Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"
• Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, "Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"