4.452
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
Seldrup Kirkeskole, 1743-???? | Seldrup Kirkeskole, 1743-???? | ||
<br>Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929 | |||
Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929 | <br>Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926 | ||
<br>Beder Kommuneskole, Kristiansgårdvej 3-5, 1891-1929 | |||
Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926 | <br>Beder-Seldrup Skole, Kirkebakken 41, 1927-ca. 1980 | ||
<br>Beder nye Skole, Skoleparken 6, 1969- | |||
Beder Kommuneskole, Kristiansgårdvej 3-5, 1891-1929 | |||
Beder-Seldrup Skole, Kirkebakken 41, 1927 - ca. 1980 | |||
Beder nye Skole, Skoleparken 6, | |||
== Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole == | == Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole == | ||
Linje 34: | Linje 29: | ||
Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929, i forbindelse med at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 1960'erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. | Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929, i forbindelse med at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 1960'erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. | ||
En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 1970'erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl. | En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 1970'erne var Midtjyllandsplanen forladt, og [[Stadsarkitektens Kontor]] tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl. | ||
Beder Skole var fra | Beder Skole var fra begyndelsen planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, 20 år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 havde skolen 752 elever fra børnehave til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. I skoleåret 2023/24 var der 583 elever i 0. til 10. klasse. | ||
== Beder Skole på AarhusArkivet == | == Beder Skole på AarhusArkivet == |