Aage E. Holst (1891-1968): Forskelle mellem versioner
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | * Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | ||
* Boghandlere i Danmark, www.boghandlereidanmark.dk | * Boghandlere i Danmark, www.boghandlereidanmark.dk (Gruberts Boghandel) | ||
* Aarhus Stiftstidende, nekrolog, 30. oktober 1968 | * Aarhus Stiftstidende, nekrolog, 30. oktober 1968 | ||
[[Kategori:Erhverv]] | [[Kategori:Erhverv]] |
Versionen fra 18. jul. 2023, 18:46
Aage E. Holst (født 6. marts 1891 i Aarhus, død 26. oktober 1968 i Aarhus) var en aarhusiansk boghandler.
Hans far var korngrosserer S.M. Holst, og han blev født i S.M. Holsts gård på hjørnet af Frederiksgade og Sønder Alle. Købmandsgården blev nedtaget i 1939 og genopført i Den Gamle By.
Aage E. Holst blev udlært i boghandlen E. Brummerstedt i Aarhus og var senere i Zürich, Leipzig og København for at dygtiggøre sig. I 1918 købte han ejendommene Store Torv 14 og Store Torv 16 og åbnede boghandel under eget navn. Udover bøger handlede forretningen med papir, musik, kunst og farveraderinger. I 1929 overtog Aage E. Holst, Jacob Zeuners Boghandel og Bogtrykkeri, Aarhus, som han fusionerede med sin egen forretning.
I 1954 solgte han forretningen til en af sine medarbejdere, Hans Chr. Grubert (1915-), ansat siden 1945, og Aage E. Holst trak sig tilbage, men var stadig aktiv i Den Danske Provinsboghandlerforening, som han var medlem af i 36 år, og hvis rejseklub han tog initiativ til at oprette.
Hans Chr. Grubert videreførte forretningen under navnet Aage E. Holsts Eftf., og i 1965 overtog han også Ernst Hessellunds Boghandel, Søndergade 5, og Grubert drev derefter begge boghandler. I 1967 lukkede boghandlen på Store Torv og Søndergade 5 fortsatte, nu som Gruberts Boghandel, med Hans Chr. Gruberts søn, Peter Grubert (1943-2001), i spidsen. Butikken lukkede 1979, da Peter Grubert fusionerede med Clemens Bøger og Papir, og han blev daglig leder af Clemens Papir på Skt. Clemens Torv 8.
Aage E. Holst på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
- Boghandlere i Danmark, www.boghandlereidanmark.dk (Gruberts Boghandel)
- Aarhus Stiftstidende, nekrolog, 30. oktober 1968