Holmstrupgård: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 14: Linje 14:
I 1295 havde Aarhuskannikken Broder Degn købt omkring 25 hektar jord i landsbyen Holmstrup af fru Ingiært, der var enke efter ærkebiskop Jacob Erlandsens bror, Johannes. Næsten samtidig købte Broder Degn yderligere noget jord i Holmstrup af en fru Ingeborg. Dermed besad han hovedparten af jorden i Holmstrup, som han i 1321 gav til et nystiftet kannikkepræbende ved [[Aarhus Domkirke]]. Med denne godssamling var forudsætningerne for oprettelsen af selve Holmstrupgård skabt, men hvornår selve oprettelsen af herregården præcis fandt sted, oplyser kilderne ikke noget om.
I 1295 havde Aarhuskannikken Broder Degn købt omkring 25 hektar jord i landsbyen Holmstrup af fru Ingiært, der var enke efter ærkebiskop Jacob Erlandsens bror, Johannes. Næsten samtidig købte Broder Degn yderligere noget jord i Holmstrup af en fru Ingeborg. Dermed besad han hovedparten af jorden i Holmstrup, som han i 1321 gav til et nystiftet kannikkepræbende ved [[Aarhus Domkirke]]. Med denne godssamling var forudsætningerne for oprettelsen af selve Holmstrupgård skabt, men hvornår selve oprettelsen af herregården præcis fandt sted, oplyser kilderne ikke noget om.


Holmstrupgårds mark hørte i en tid før reformationen under [[Aarhusgård]], hvilket fremgår af ''Aarhusgaards og Aakær Lens Jordebog'' fra 1544. Fra 1661 til 1811 var Holmstrupgård under [[Marselisborg Gods|baroniet Marselisborg]]. Ved middelalderlige og senere mageskifter kom Aarhus by dog i besiddelse af nogle af Holmstrupgårds jorde.
Holmstrupgårds mark hørte i en tid før reformationen under [[Aarhusgård]], hvilket fremgår af 'Aarhusgaards og Aakær Lens Jordebog' fra 1544. Fra 1661 til 1811 var Holmstrupgård under [[Marselisborg Gods|baroniet Marselisborg]]. Ved middelalderlige og senere mageskifter kom Aarhus by dog i besiddelse af nogle af Holmstrupgårds jorde.


I 1800-tallet var Holmstrupgård præget af en række skiftende ejerforhold. Bland andet solgte baronen på Marselisborg, [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], Holmstrupgård til købmand [[Anders Faurschou (1781-1814)]] og hans bror Rasmus Faurschou. I 1816 solgtes gården til [[Peder Faurschou (1780-1838)]], der i 1829 afhændede den til William Watt, der var af skotsk afstamning. Watt døde i 1843, hvorpå enken solgte Holmstrupgård videre til proprietær Morten Herman Petersen, der ejede den frem til 1884.
I 1800-tallet var Holmstrupgård præget af en række skiftende ejerforhold. Blandt andet solgte baronen på Marselisborg, [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]], Holmstrupgård til købmand [[Anders Faurschou (1781-1814)|Anders Faurschou]] og hans bror Rasmus Faurschou. I 1816 solgtes gården til [[Peder Faurschou (1780-1838)|Peder Faurschou]], der i 1829 afhændede den til William Watt, der var af skotsk afstamning. Watt døde i 1843, hvorpå enken solgte Holmstrupgård videre til proprietær Morten Herman Petersen, der ejede den frem til 1884.


Den 30. oktober 1868 nedbrændte gårdens udhuse, og da de efterfølgende blev genopført, blev stuehuset udvidet med to fløje og kviste, der var prydet med takkede gavle.
Den 30. oktober 1868 nedbrændte gårdens udhuse, og da de efterfølgende blev genopført, blev stuehuset udvidet med to fløje og kviste, der var prydet med takkede gavle.