Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Thomas Arboe" to "Thomas Arboe (1836-1917)")
mNo edit summary
Linje 30: Linje 30:
=== Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling ===
=== Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling ===
Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark.  
Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark.  
== Aarhus Hovedbanegård på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122775}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
Linje 36: Linje 39:
* Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl
* Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl
* Århus Stiftstidende, 30. juni og 1. juli 1862.
* Århus Stiftstidende, 30. juni og 1. juli 1862.


[[Kategori:Trafik & transport]]
[[Kategori:Trafik & transport]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]