Gellerupparken: Forskelle mellem versioner

94 bytes tilføjet ,  13. januar 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Udklip Gjellerup Nordgård.JPG|350px|thumb|right|Gellerup Nordgård lå frem til 1968 forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Gården var omringet af marker. Først fra 1968 med opførelsen af Gellerupparken blev området bebygget. Syd for gården lå landsbyen [[Gellerup]]. Den blev opslugt af byggeri i løbet af 1960'erne og 1970'erne. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945]]


[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|Boligblokke i Gellerupparken, der er under opførelse. Foto: Jens-Kristian Søgaard(1949-), Den Gamle Bys billedearkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]]
[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|Boligblokke i Gellerupparken, der er under opførelse. Foto: Jens-Kristian Søgaard(1949-), Den Gamle Bys billedearkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]]
Linje 14: Linje 12:
'''Gellerupparken''' er et kvarter i [[Brabrand]], der ligger lige nord for den oprindelige landsby, [[Gellerup]].  
'''Gellerupparken''' er et kvarter i [[Brabrand]], der ligger lige nord for den oprindelige landsby, [[Gellerup]].  


Gellerupparken er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]] og blev opført af [[Brabrand Boligforening]] 1968-72 som første led i det storstilede byggeprojekt ”Gellerupplanen”. Kvarteret er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der tidligere lå i på stedet. Gårdens jorder var det område, hvor Gellerupparken senere skulle blive opført. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne, var området ubebygget.  
Gellerupparken er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]] og blev opført af [[Brabrand Boligforening]] 1968-72 som første led i det storstilede byggeprojekt ”Gellerupplanen”.  


===Gellerupparken i dag===
===Gellerupparken i dag===
Gellerupparken udgør i dag en væsentlig del af Aarhus, både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. 5.600 mennesker i Gellerupparken og Toveshøj, som er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Der er store, grønne arealer, flere end 100 kolonihaver og mange legepladser, hvilket er med til at gøre det til et grønt område. Der findes beboerhuse, vuggestuer, børnehaver, bibliotek, kirke, Gellerup Badet, Gellerup Scenen, Cirkus Tværs, en festplads, en kælkebakke, boldbaner og et stort privat indkøbscenter. Skolen blev revet ned i 2013.
Gellerupparken udgør i dag en væsentlig del af Aarhus, både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. 5.600 mennesker i Gellerupparken og Toveshøj, som er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Der er store, grønne arealer, flere end 100 kolonihaver og mange legepladser, hvilket er med til at gøre det til et grønt område. Der findes beboerhuse, vuggestuer, børnehaver, bibliotek, kirke, Gellerup Badet, Gellerup Scenen, Cirkus Tværs, en festplads, en kælkebakke, boldbaner og et stort privat indkøbscenter. Skolen blev revet ned i 2013.
===Gellerupparkens navn===
[[Fil:Udklip Gjellerup Nordgård.JPG|350px|thumb|right|Gellerup Nordgård lå frem til 1968 forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Gården var omringet af marker. Først fra 1968 med opførelsen af Gellerupparken blev området bebygget. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945]]
Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der tidligere lå i på stedet. Gårdens jorder var det område, hvor Gellerupparken senere skulle blive opført. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne, var området ubebygget. På det sted, hvor gården lå, ligger [[Bazar Vest]] i dag. Syd for gården lå landsbyen [[Gellerup]]. Den blev opslugt af byggeri i løbet af 1960'erne og 1970'erne.


===Gellerupparkens tidlige historie===
===Gellerupparkens tidlige historie===
4.790

redigeringer