Letbanen

Letbanen

Letbanen på stoppestedet ved Universitetshospitalet, Skejby 2017. Foto: Ib Nicolajsen.

Letbanen åbnede som en transportform på skinner i december 2017. Letbane er en slags sporvogn der både kan køre på skinner og på vej.

Letbaneprojektet involverer etablering af en ny strækning fra Aarhus til Lystrup på 12 km samt ændring af de eksisterende jernbaner Odderbanen og Grenaabanen til en eldrevet letbane.

Således bliver der skabt en sammenhængende letbanestrækning på 110 km fra Grenaa til Odder via Aarhus med 48 stationer. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer nye letbanespor. Grenaabanen, som løber fra Aarhus H, udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer.

Det forventes, at letbanestrækningen vil få 56.100 daglige påstigninger. Strækningen er den første af tre yderligere planlagte letbaneetaper: Aarhus Ø-Brabrand, Aarhus-Hinnerup og Aarhus-Hasselager.

Fordele og ulemper ved indførelsen af letbanen

Der er flere fordele ved at indføre letbanen. Samtidig med at antallet af pendlere til Aarhus vokser, foregår der en koncentration på store arbejdspladser som Navitas, Aarhus Universitet og Det Nye Universitetshospital. Det vil medføre et stigende pres på byens gader og ringgadesystem. Letbanen er et effektivt transportmiddel – mange kan transporteres uden at optage alt for meget plads i gaderummet. Den bringer Aaarhus-områdets byer og bydele tættere sammen. Og så er der tale om bæredygtig transport. Letbanen kører på el og bidrager til reduktion af CO2 udledningen.

En negativ konsekvens af driften af letbanen er, at de samlede udgifter til kollektiv trafik ikke må stige, hvilket betyder, at der skal spares over 67 mill. kr. på driften af busser og rutebiler. Det giver en forringet busservice, også for de folk, der bor langt uden for letbanens rute.

De udgifter, der bliver i form af omlægning af vandledninger, el- og teleledninger og fjernvarmeforsyningen, i forbindelse med etableringen af letbanen, betyder højere takster for forbrugerne.

I byrådet er der modstand af letbaneprojektet blandt de borgerlige partier, blandt andet ud fra den betragtning, at der er kommet tiltag til nye og billigere transportmidler, mens man har planlagt letbanen.

Finansieringen

Aarhus Letbane finansieres ifølge Lov om Aarhus Letbane af de tre interessenter: Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland.

Ejerandelene bliver beregnet ud fra parternes samlede bidrag til projektet og sådan, at: • Aarhus Kommune ejer 47,2 procent • Transportministeren ejer 47,0 procent • Region Midtjylland ejer 5,8 procent.

I kroner og ører betyder det, at: • Aarhus Kommune bidrager med 635 millioner kroner, hvoraf 135 millioner kroner allerede er finansieret i forbindelse med forberedelse af busbaner • Staten bidrager med 632 millioner kroner, hvoraf 32 millioner kroner allerede er finansieret i forbindelse med forberedelse af busbaner • Region Midtjylland bidrager med 78 millioner kroner

Parterne hæfter for uforudsete udgifter udover det, der er fastlagt i anlægsbudgettet, i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet.

Letbanens indvielse aflyst

Det var meningen at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse

Stadsarkitektens biddrag I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog Stadsarkitektens Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=letbane

Se også

• Aarhus Nærbane 2012
• Aarhus Bybane 1962
• Sporvogne i Aarhus

Henvisninger

Læs mere om Letbanen på Midttrafiks hjemmeside her.