Kolt: Forskelle mellem versioner

Linje 34:

Der var kun 7 landbrug. Statistisk var Kolt således en husby, orienteret mod beboelse og ikke nogen landejendoms by. Det var næppe i overensstemmelse med det generelle indtryk. I den nord sydgående del af Kunnerupvej var gårdbygninger stærkt dominerende. Klassifikationen som husby hænger dels sammen med det betydelige antal huse i de to udløberkvarterer langs Fuglekærvej og Kunnerupvej og dels med, at to af gårdene i den nord-sydgående del af Kunnerupvej ikke mere fungerede som landbrug, men var inddraget i udviklingen af Havebyen eller havde afstået jorden i forbindelse med anlægget af motorvejen nordvest om byen.

I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.

I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem (1960-79 i en tidligere præstebolig) samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.

==== Vejnet: ====

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 Der var kun 7 landbrug. Statistisk var Kolt således en husby, orienteret mod beboelse og ikke nogen landejendoms by. Det var næppe i overensstemmelse med det generelle indtryk. I den nord sydgående del af Kunnerupvej var gårdbygninger stærkt dominerende. Klassifikationen som husby hænger dels sammen med det betydelige antal huse i de to udløberkvarterer langs Fuglekærvej og Kunnerupvej og dels med, at to af gårdene i den nord-sydgående del af Kunnerupvej ikke mere fungerede som landbrug, men var inddraget i udviklingen af Havebyen eller havde afstået jorden i forbindelse med anlægget af motorvejen nordvest om byen.
-I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.
+I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem (1960-79 i en tidligere præstebolig) samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.
 ==== Vejnet: ====