Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
===Læretid og arbejdsliv=== | ===Læretid og arbejdsliv=== | ||
Jens Pedersen Hammershøj kom i handelslære i 1810 hos Niels Buchwald i Viborg. Da han var udlært handelsbetjent, kom han under købmand [[Harboe Meulengracht|Meulengracht]], som havde sin forretning på Lille Torv i Aarhus. Men 22. december 1823 tog han borgerskab som købmand, idet han i oktober 1823 havde etableret samarbejde med F. Scheibye om forretningen med urtekramvarer, papir, isenkram m.m., der lå i [[Immervad]] ved [[Frederiksbro]]. Men fra d. 1. maj. 1829 drev han forretningen alene. I oktober 1830 overtog han sæbesyderiet i [[Frederiksgade]] efter [[H. C. Møller]], i 1835 indtrådte han i en redersammenslutning, og i 1840'erne drev han robbefangst (sælfangst) ved de Grønlandske kyster. | Jens Pedersen Hammershøj kom i handelslære i 1810 hos Niels Buchwald i Viborg. Da han var udlært handelsbetjent, kom han under købmand [[Harboe Meulengracht|Meulengracht]], som havde sin forretning på Lille Torv i Aarhus. Men 22. december 1823 tog han borgerskab som købmand, idet han i oktober 1823 havde etableret samarbejde med F. Scheibye om forretningen med urtekramvarer, papir, isenkram m.m., der lå i [[Immervad]] ved [[Frederiksbro]]. Men fra d. 1. maj. 1829 drev han forretningen alene. I oktober 1830 overtog han sæbesyderiet i [[Frederiksgade]] efter [[H. C. Møller]], i 1835 indtrådte han i en redersammenslutning, og i 1840'erne drev han robbefangst (sælfangst) ved de Grønlandske kyster. | ||
Versionen fra 4. okt. 2018, 13:40
Købmand Jens Pedersen Hammershøj, medlem af Jens Poulsen Hald 2. april 1838 - 31. december 1847, Viceformand 23. januar 1840 - 31. december 1842.
Født 24. februar 1796 i Hammershøj by og sogn, Viborg amt. Død 17. november 1868 i Aarhus. Han var barn af skolelærer og kirkesanger Peder Christensen "Hast" og Karen Johannesdatter. Gift 7. juli 1826 med Louise Magdalene Scheibye, født 1801 i Aarhus, død juni 1884 i Aarhus. Datter af købamnd F. Scheibye og husturen Maren Wotzel.
Læretid og arbejdsliv
Jens Pedersen Hammershøj kom i handelslære i 1810 hos Niels Buchwald i Viborg. Da han var udlært handelsbetjent, kom han under købmand Meulengracht, som havde sin forretning på Lille Torv i Aarhus. Men 22. december 1823 tog han borgerskab som købmand, idet han i oktober 1823 havde etableret samarbejde med F. Scheibye om forretningen med urtekramvarer, papir, isenkram m.m., der lå i Immervad ved Frederiksbro. Men fra d. 1. maj. 1829 drev han forretningen alene. I oktober 1830 overtog han sæbesyderiet i Frederiksgade efter H. C. Møller, i 1835 indtrådte han i en redersammenslutning, og i 1840'erne drev han robbefangst (sælfangst) ved de Grønlandske kyster.
Politik
Udover titlen som købmand var Hammershøj også involveret i politik. Her var han medlem af borgerrepræsentationen fra 2. april 1838 til 31. december 1847, samt viceformand fra 23. jan. 1840 til 31. december 1842. I 1841 blev han valgt til suppleant ved prøvevalget til den Nørrejyske stænderforsamling, ved valget blev han 3. suppleant. I 1847 blev han stænderdeputeret, men måtte gå af på grund af nedsat hørelse og alder. Af den grund var han dog ikke færdig med politik. Han gik ind i foreningslivet, og i 1848 var han med til at stifte Politisk Forening i Aarhus og dermed valgt af dennes bestyrelse. Yderligere blev han valgt ind som suppleant i den betryggelseskomité, der blev skabt af borgerne efter krigen. Senere i 1859 var han også medlem af direktionen for Næringsstandsforeningen, og seks år senere i 1865 er han revisor i Aarhus Spare- og Lånekasse. Samme år blev han medlem af Augustforeningen.
Jens Pedersen Hammershøj var også en vigtig mand i det offentlige liv. I 1838 var han med i ledelsen under Klubben Polyhymnia, og fra 1843 til 1846 sad han i bestyrelsen for Velgørenhedsselskabet.
Medlem af eller byens repræsentant i ...
- Fattigkommissionen 1832-40
- Komiteen til at anvise regninger 1838-47
- Skolekommissionen 1841-48
- Bygningskommissionen 1843
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.