Søren Frich (1827-1901): Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
m (sprogjusteringer)
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg|thumbnail|Søren Frich]]
[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg|thumbnail|Søren Frich]]


Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 3. jan. 1870 - 1. jan. 1872 og 6. jan. 1882 - 16. feb. 1882.
Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 1. januar 1872 og 6. januar 1882 - 16. febuar 1882 for [[Højre]]


Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.
Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.
Linje 12: Linje 12:


===Fabrikken i Aarhus===
===Fabrikken i Aarhus===
Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som speciale men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.
Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som special, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.


===Frichs interesse for Aarhus===
===Frichs interesse for Aarhus===
Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som »kundskabsrig, samvittighedsfuld og besjælet af almensans« og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, »fremdeles kunne blive en stor vinding for kommunen«. F. valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed; han udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af Århus. Hans mening om havneudvidelsen offentliggjordes i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.
Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som »kundskabsrig, samvittighedsfuld og besjælet af almensans« og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, »fremdeles kunne blive en stor vinding for kommunen«. Frich valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed. Han udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af Aarhus. Hans mening om havneudvidelsen offentliggjordes i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.


* Ridder af Dannebrog.
* Ridder af Dannebrog.
Linje 21: Linje 21:


===Medlem af eller repræsentant i...===
===Medlem af eller repræsentant i...===
[[Brolægningsudvalget]] 1870-71, udvalget for vejvæsenet 1870-71, [[Havneudvalget]] 1871. Herudover taksationsmand 1869, 1871, 1873 og 1886 og jordboniteringsmand 1872.
[[Brolægningsudvalget]] 1870-71  
*Udvalget for vejvæsenet 1870-71  
*[[Havneudvalget]] 1871
*Taksationsmand 1869, 1871, 1873 og 1886
*Jordboniteringsmand 1872


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
5.862

redigeringer