Søren Frich (1827-1901): Forskelle mellem versioner

m
sprogjusteringer
mNo edit summary
m (sprogjusteringer)
Linje 3: Linje 3:
Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 3. jan. 1870 - 1. jan. 1872 og 6. jan. 1882 - 16. feb. 1882.
Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 3. jan. 1870 - 1. jan. 1872 og 6. jan. 1882 - 16. feb. 1882.


Født 20. sept. 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt, død 7. maj 1901 i Aarhus.
Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.
Forældre: Herredsfoged, senere proprietær [[J.P. Frich]] og hustru [[Johanne Marie Harpoth]].
Forældre: Herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth.
Gift 1. gang med [[Marie Antoinette Julie Friederichsen]], død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn [[Theodor Friderichsen]] og hustru [[Sophie Augusta Modest]].
Gift 1. gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen, død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.
Gift 2. gang med [[Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen]], født 1846 i Aarhus, død 31. jan. 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.
Gift 2. gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846 i Aarhus, død 31. jan. 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.


===Årene før Frich kom til Aarhus===
===Årene før Frich kom til Aarhus===
Linje 12: Linje 12:


===Fabrikken i Aarhus===
===Fabrikken i Aarhus===
Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønderallé]], hvor [[Regina-Teatret|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som speciale men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.
Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som speciale men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.


===Frichs interesse for Aarhus===
===Frichs interesse for Aarhus===
3.648

redigeringer