Aarhus Idrætsforening af 1900: Forskelle mellem versioner

m
Linje 4: Linje 4:
I løbet af 1700-tallet begyndte folk at samle sig i foreningsfælleskaber eller selskaber, som de kaldtes. Grundlovsvedtagelsen i 1849 satte yderligere gang i foreningsdanmark, og efter krigen i 1864 havde danskerne for alvor brug for at samle sig i foreningslivets trygge rammer. I Aarhus opstod idrætsforeninger som [[Aarhus Gymnastik Forening]], [[Aarhus Idræts-Club Fremad]] og [[Idrætsforeningen Olympia]]. Netop Olympia blev indirekte årsag til Aarhus 1900’s oprettelse.  
I løbet af 1700-tallet begyndte folk at samle sig i foreningsfælleskaber eller selskaber, som de kaldtes. Grundlovsvedtagelsen i 1849 satte yderligere gang i foreningsdanmark, og efter krigen i 1864 havde danskerne for alvor brug for at samle sig i foreningslivets trygge rammer. I Aarhus opstod idrætsforeninger som [[Aarhus Gymnastik Forening]], [[Aarhus Idræts-Club Fremad]] og [[Idrætsforeningen Olympia]]. Netop Olympia blev indirekte årsag til Aarhus 1900’s oprettelse.  


Nogle af Olympias medlemmer var utilfredse med foreningens ledelse. Først på sommeren i 1900 inviterede typograflærling [[Jens Anton Marius Rodholm|J.A.M. Rodholm]], derfor ligesindede til diskussion i et lille kolonihavehus bag [[Epidemisygehuset i Ny Munkegade|det gamle epidemisygehus]] på [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] ligger i dag. Resultatet blev at der et par uger senere, 1. juli år 1900, kunne holdes stiftende generalforsamling på [[Frederiksbjerg Privat-Borgerskole]] i [[Jægergårdsgade]] [[Jægergårdsgade 66|66]]. På den stiftende generalforsamling deltog kun 9 personer, heraf valgtes følgende til bestyrelse: købmand [[L.H. Bøilesen]] som blev formand, Rodholm som blev næstformand, [[I.M. Løvschal]] som blev sekretær og [[Harald Larsen]] som blev kasserer. Selvom Rodholm betragtes som klubbens stifter, blev hans tid i klubben kort. Allerede i 1902 emigrerede han til USA, hvor han uddannede sig til præst.
Nogle af Olympias medlemmer var utilfredse med foreningens ledelse. Først på sommeren i 1900 inviterede typograflærling [[Jens Anton Marius Rodholm|J.A.M. Rodholm]], derfor ligesindede til diskussion i et lille kolonihavehus bag [[Epidemisygehuset i Munkegade|det gamle epidemisygehus]] på [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] ligger i dag. Resultatet blev at der et par uger senere, 1. juli år 1900, kunne holdes stiftende generalforsamling på [[Frederiksbjerg Privat-Borgerskole]] i [[Jægergårdsgade]] [[Jægergårdsgade 66|66]]. På den stiftende generalforsamling deltog kun 9 personer, heraf valgtes følgende til bestyrelse: købmand [[L.H. Bøilesen]] som blev formand, Rodholm som blev næstformand, [[I.M. Løvschal]] som blev sekretær og [[Harald Larsen]] som blev kasserer. Selvom Rodholm betragtes som klubbens stifter, blev hans tid i klubben kort. Allerede i 1902 emigrerede han til USA, hvor han uddannede sig til præst.


===De første år===
===De første år===
3.648

redigeringer