Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Julius Hoffmeyer.jpg|thumb|200px|Julius Jens Emil Hoffmeyer]]
Overlærer, redaktør, bibliotekar, '''Julius Jens Emil Hoffmeyer''' (døbt ''Jens Emil Hoffmeyer'' (1), kendt som ''J. Hoffmeyer'').
Overlærer, redaktør, bibliotekar, '''Julius Jens Emil Hoffmeyer''' (døbt ''Jens Emil Hoffmeyer'' (1), kendt som ''J. Hoffmeyer'').



Versionen fra 21. jul. 2015, 11:26

Overlærer, redaktør, bibliotekar, Julius Jens Emil Hoffmeyer (døbt Jens Emil Hoffmeyer (1), kendt som J. Hoffmeyer).

Født 20. april 1841 i København, og døde 27. oktober 1911 på Frederiksberg. Søn af oberst Andreas Brock Hoffmeyer (1809–1876) og Juliane Jensine Emilie Bilfeldt (1806–1841). Han blev gift med Karen Biering (1854-1941).

Hoffmeyer var student fra Sorø, magister i botanik med senere tillægseksamen i geografi. Han var tilknyttet Aarhus Katedralskole fra 1869-1901, fra 1892 som overlærer.

I 1871 blev han medstifter og indtil 1877 redaktør af dagbladet Jyllands-Posten.

Som bibliotekar for Katedralskolens bibliotek, der senere forøgedes med Aarhus Stiftsbibliotek og stiftamtmand A. Regenburgs bogsamling, planlagde han omfattende katalogiseringsarbejder. I 1902 blev han overbibliotekar og leder af Statsbiblioteket, hvorfra han dog i 1905 blev afskediget på grund af regnskabsmæssige problemer.

I årene 1904-1911 udgav han 'Blade af Aarhus Bys Historie', et værk der hviler på omfattende kildestudier. Hans store, utrykte samlinger til Aarhus bys historie opbevares i Statsbiblioteket i Aarhus.

Sønnen Niels Volmer Biering Hoffmeyer (1874-1946) arbejdede som journalist ved Nationaltidende, København og Politiken og debuterede i 1901 med et skuespil på Aarhus Teater.

Litteratur og kilder

  • (1) Kirkebog Københavns Garnisons sogn, 1841
  • Ib Gejl (red.): Århus - byens borgere 1165-2000. 2000
  • Jens Clausen (red.): Aarhus gennem Tiderne, bind III. 1941
  • Dansk biografisk leksikon, Gyldendals encyklopædi
  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie.. 3 bind. 1904-1911