Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 43: Linje 43:


[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: SAMFUND]]
[[Kategori: Samfund]]

Versionen fra 3. feb. 2014, 10:34

Aarhus Kommune består af Aarhus By og omliggende byer. Aarhus Kommune blev skabt med kommunalreformen i 1970, før var Aarhus en del af Aarhus Købstadskommune

Kommunesammenlægning

I starten af 1960’erne indledte Aarhus Købstadskommune en dialog med de omkringliggende forstadskommuner om en sammenlægning. Den 1. april 1962 blev Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby Risskov kommuner indlemmet i kommunen. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km2 til 38,5 km2.

Med kommunalreformen i 1970 kom der yderligere 19 kommuner og sogne ind under Aarhus Kommune. Kommunalreformen var blevet debatteret gennem mange år. Specielt den daværende borgmester Bernhardt Jensen havde arbejdet hårdt på at få forstadskommunerne ind under Aarhus Kommune.

  • Beder-Malling Sognekommune
  • Borum-Lyngby Sognekommune
  • Brabrand-Sdr. Årslev Sognekommune
  • Elev Sognekommune
  • Elsted Sognekommune
  • Harlev-Framlev Sognekommune
  • Hasle Sognekommune
  • Hjortshøj-Egå Sognekommune
  • Holme-Tranbjerg Sognekommune
  • Mårslet Sognekommune
  • Ormslev-Kolt Sognekommune
  • Sabro-Fårup Sognekommune
  • Tilst-Kasted Sognekommune
  • Todbjerg-Mejlby Sognekommune
  • Trige Sognekommune
  • Solbjerg Sognekommune
  • Vejlby-Risskov Sognekommune
  • Viby Sognekommune
  • Åby Sognekommune

Aarhus Kommune fik dermed den udstrækning, den har i dag.

Kommunens ledelse

Aarhus Kommune bliver ledet af Aarhus Byråd med en borgmester i spidsen. Byrådet har 31 medlemmer, som holder møder på rådhuset. Udover borgmesteren og byrådet bliver byen ledet af et Magistratsstyre med borgmesteren som leder. Byens ledelse er opdelt i fem magistrater, som hver bliver ledet af en rådmand. Rådmændene bliver valgt blandt medlemmer af byrådet, og posterne fordeles som led i byrådets konstituering. De fem magistrater er fordelt på følgende måde:

  • Borgmesterens Afdeling
  • Sociale forhold og Beskæftigelse
  • Teknik og Miljø
  • Sundhed og Omsorg
  • Kultur og Borgerservice
  • Børn og Unge

Aarhus Kommune i dag

Aarhus Kommune består i dag af omkring 315.000 indbyggere. Kommunens budget ligger på cirka 13 mia. kroner. Kommunen er landets næststørste, kun overgået af Københavns Kommune. Med kommunalreformen i 2007 blev Aarhus Kommune end del af Region Midtjylland.

Kilder