Fredens Torv 7: Forskelle mellem versioner

(Oprettede siden med "Hjørneejendom, der også har adressen Fredensgade 9 (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther og ”hedens opdyrker” Enrico Mylius Dalgas. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at Aarhus Telegrafstation fly...")
 
No edit summary
 
(9 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
<div class="tright">{{#display_map:
56.15391377699126,10.209531228562033~[[Fredens Torv 7]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15391377699126,10.209531228562033
|align=right
}}</div>


=== Restaurationer i [[Fredens Torv]] 7 ===
'''Fredens Torv 7''' er en adresse på [[Fredens Torv]] i Aarhus.
* Lido-bar (c. 1930-1947). Indehaver restauratør H. Mikkelsen.
 
* Ellys Spiserestaurant (1947-1950'erne).
Hjørneejendommen på Fredens Torv 7 har også adressen [[Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) og regnes for Aarhus' første udlejningsejendom.
* Pan (1950'erne-1960'erne)
 
* Kahytten (1970'erne-1996). Med Kahytten bliver stedet til et værtshus.
Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som den kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. [[Fengers Skole]] blev omkring 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
 
=== Restaurationer i Fredens Torv 7 ===
* [[Lido-bar]] (ca. 1930-1947). Indehaver restauratør H. Mikkelsen.
* [[Ellys Spiserestaurant]] (1947-1950'erne).
* [[Pan]] (1950'erne-1960'erne).
* [[Kahytten]] (1970'erne-1996). Med Kahytten bliver stedet til et værtshus.
* [[Kurts mor]] (1996-nu).
* [[Kurts mor]] (1996-nu).


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Fredens Torv]].
* Bygninger og adresser på [[Fredens Torv]].


== Fredens Torv 6 Aarhusarkivet ==
== Fredens Torv 7 AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23661 Fredens Torv 7]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23661 Fredens Torv 7]}}


Linje 18: Linje 31:


[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Nuværende version fra 3. apr. 2025, 11:15

Indlæser kort...

Fredens Torv 7 er en adresse på Fredens Torv i Aarhus.

Hjørneejendommen på Fredens Torv 7 har også adressen Fredensgade 9 (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) og regnes for Aarhus' første udlejningsejendom.

Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som den kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther og ”hedens opdyrker” Enrico Mylius Dalgas. I 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at Aarhus Telegrafstation flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev omkring 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.

Restaurationer i Fredens Torv 7

Se også

Fredens Torv 7 på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Fredens Torv 7

Kilder og litteratur

  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 164