Esther Cantor (1775-1840): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Esther Cantor''' f. Levy var en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet. Født ca. 1775 i København, død den 29. november 1840 i Aarhus, 65 år gammel. G...")
 
No edit summary
 
(11 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Esther Cantor''' f. Levy var en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet.
'''Esther Cantor''', født Levy, (født i ca. 1775 i København, død den 29. november 1840 i Aarhus, 65 år gammel) var en del af [[Jøder i Aarhus|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.


Født ca. 1775 i København, død den 29. november 1840 i Aarhus, 65 år gammel.
Hun var gift første gang med hosekræmmer Moses Levy.<br> Gift anden gang med te- og porcelænshandler Lipman Cantor i København.


Gift med købmand Lipman (Levy) Cantor.
Med Moses Levy fik Esther Cantor fem børn: [[Abraham Lewis (1797-1853)|Abraham Lewis]], Frederikke Fürst, født Ludwigs, Eline Wilhelmine Ludwigs, [[Joseph Ludvigs (1806-1848)|Joseph Ludwigs]] og Christian Ludwigs. De forskellige efternavne kan forklares som variationer af faderens efternavn, Levy. Alle blev født i København.


Esther Cantor var oprindeligt fra København, men flyttede til Aarhus engang inden 1834. Dette år findes hun i folketællingerne fra Aarhus, som viser, at hun var blevet enke. Hun boede hos sin søn, købmand [[Abraham Lewis (1797-1853)|Abraham Lewis]], i hans ejendom på [[Mejlgade 19]], der lå på hjørnet til [[Graven]]. Abraham Lewis var født i København, men havde fået borgerskab som købmand i Aarhus i 1825, og det er muligt, Esther Cantor allerede flyttede med ham der.
Med Lipman Cantor fik Esther Cantor en søn, Georg Cantor, født i København.
 
Esther Cantor var oprindeligt fra København, men flyttede til Aarhus engang inden 1834. Dette år findes hun i folketællingerne fra Aarhus, som viser, at hun var blevet enke. Hun boede hos sin søn, købmand Abraham Lewis, i hans ejendom på [[Mejlgade 19]], der lå på hjørnet til [[Graven]]. Abraham Lewis havde fået borgerskab som købmand i Aarhus i 1825, og det er muligt, Esther Cantor allerede flyttede med ham der.


I 1840 var Esther Cantor imidlertid flyttet væk fra sin søn og boede i [[Tangen]] hos marskandiser Niels Olesen Schaarup og hans hustru, formodentlig som logerende.
I 1840 var Esther Cantor imidlertid flyttet væk fra sin søn og boede i [[Tangen]] hos marskandiser Niels Olesen Schaarup og hans hustru, formodentlig som logerende.
Linje 12: Linje 14:
: ''"Efter næsten 6 Maaneders Sygeleie bortkaldte den Algode, Søndagen den 29. November vor elskede Moder, Esther Cantor, i en Alder af noget over 65 Aar, fra denne Verden. Dette for os saa sørgelige Dødsfald meddele vi herved hendes Venner her og i Hovedstaden paa den fraværende Families Medlemmers og egne Vegne.<br>Aarhuus, den 2. October [december] 1840<br>A. Lewis. Jos. Ludwigs. Eline Wilh. Ludwigs."''<br>
: ''"Efter næsten 6 Maaneders Sygeleie bortkaldte den Algode, Søndagen den 29. November vor elskede Moder, Esther Cantor, i en Alder af noget over 65 Aar, fra denne Verden. Dette for os saa sørgelige Dødsfald meddele vi herved hendes Venner her og i Hovedstaden paa den fraværende Families Medlemmers og egne Vegne.<br>Aarhuus, den 2. October [december] 1840<br>A. Lewis. Jos. Ludwigs. Eline Wilh. Ludwigs."''<br>


Af Esther Cantors børn er allerede nævnt købmand Abraham Lewis. Den anden søn, [[Joseph Ludvigs (1806-1848)|Joseph Ludwigs]] (el. Ludvigs), var ligesom sin bror født i København, men blev skomagermester i Aarhus, hvor han havde fået borgerskab i 1832. Abraham Lewis' og Joseph Ludwigs' forskellige efternavne kan forklares som to udgaver af et af faderens fornavne, "Levy", som det var kutyme at bruge som efternavn.
Af Esther Cantors børn, der var afsendere på annoncen, er allerede nævnt købmand Abraham Lewis. Den anden søn, Joseph Ludwigs (el. Ludvigs), var skomagermester i Aarhus, hvor han havde fået borgerskab i 1832. To år efter sin mors død fik Joseph Ludwigs og hustru en datter, der fik navnet Ester, opkaldt efter sin farmor.
 
Annoncens sidste afsender var datteren, Eline Wilhelmine Ludwigs, der ved moderens død boede i København. Hun blev først gift i 1843 og havde ved moderens død derfor stadig sit pigenavn.
 
Esther Cantor blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].


Ved sin mors død boede Joseph Ludwigs i [[Klostergade]] 28 sammen med sin hustru, deres to døtre, samt en lærling, to tjenestefolk og flere logerende. Omkring 1842 fik Ludwigs og hustru fået endnu en datter, der fik navnet Ester, opkaldt efter sin farmor.
===Se også===
*[[Jøder i Aarhus]]
*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]]


Annoncens sidste afsender var datteren, Eline Wilhelmine Ludwigs, der tilsyneladende fortsat boede i København, hvor hele familien stammede fra. Hun blev først gift i 1843 og havde ved moderens død derfor stadig sit pigenavn.
== Esther Cantor på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Esther+Cantor Esther Cantor]}}


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
* Finn H. Lauridsen, Købmand i Århus Abraham Lewis, i Vagn Dybdahl, Bernhardt Jensen og Emanuel Sejr (red.): Seksten Århusrids: tilegnede Svend Unmack Larsen 23. september 1953, s. 183-203. Aarhus 1953
*Julius Margolinsky: "Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976", Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1978.
*Sejrs sedler, 1840-12-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000058574
*Sejrs sedler, 1840-12-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000058574
*sejrs sedler, 1841-02-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013948
*sejrs sedler, 1841-02-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013948
Linje 27: Linje 38:
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1845, Købstæder (1845-1845), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=8307#8307,200026
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1845, Købstæder (1845-1845), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=8307#8307,200026
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
[[Kategori:Husmødre & hustruer]]

Nuværende version fra 14. nov. 2024, 09:41

Esther Cantor, født Levy, (født i ca. 1775 i København, død den 29. november 1840 i Aarhus, 65 år gammel) var en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet.

Hun var gift første gang med hosekræmmer Moses Levy.
Gift anden gang med te- og porcelænshandler Lipman Cantor i København.

Med Moses Levy fik Esther Cantor fem børn: Abraham Lewis, Frederikke Fürst, født Ludwigs, Eline Wilhelmine Ludwigs, Joseph Ludwigs og Christian Ludwigs. De forskellige efternavne kan forklares som variationer af faderens efternavn, Levy. Alle blev født i København.

Med Lipman Cantor fik Esther Cantor en søn, Georg Cantor, født i København.

Esther Cantor var oprindeligt fra København, men flyttede til Aarhus engang inden 1834. Dette år findes hun i folketællingerne fra Aarhus, som viser, at hun var blevet enke. Hun boede hos sin søn, købmand Abraham Lewis, i hans ejendom på Mejlgade 19, der lå på hjørnet til Graven. Abraham Lewis havde fået borgerskab som købmand i Aarhus i 1825, og det er muligt, Esther Cantor allerede flyttede med ham der.

I 1840 var Esther Cantor imidlertid flyttet væk fra sin søn og boede i Tangen hos marskandiser Niels Olesen Schaarup og hans hustru, formodentlig som logerende.

Esther Cantor døde den 29. november 1840. Få dage senere bekendtgjorde hendes børn deres tab i Aarhus Stiftstidende:

"Efter næsten 6 Maaneders Sygeleie bortkaldte den Algode, Søndagen den 29. November vor elskede Moder, Esther Cantor, i en Alder af noget over 65 Aar, fra denne Verden. Dette for os saa sørgelige Dødsfald meddele vi herved hendes Venner her og i Hovedstaden paa den fraværende Families Medlemmers og egne Vegne.
Aarhuus, den 2. October [december] 1840
A. Lewis. Jos. Ludwigs. Eline Wilh. Ludwigs."

Af Esther Cantors børn, der var afsendere på annoncen, er allerede nævnt købmand Abraham Lewis. Den anden søn, Joseph Ludwigs (el. Ludvigs), var skomagermester i Aarhus, hvor han havde fået borgerskab i 1832. To år efter sin mors død fik Joseph Ludwigs og hustru en datter, der fik navnet Ester, opkaldt efter sin farmor.

Annoncens sidste afsender var datteren, Eline Wilhelmine Ludwigs, der ved moderens død boede i København. Hun blev først gift i 1843 og havde ved moderens død derfor stadig sit pigenavn.

Esther Cantor blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads, der ligger ud til Frederiks Allé i hjørnet af Musikhusparken.

Se også

Esther Cantor på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Esther Cantor

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Esther_Cantor_(1775-1840)&oldid=96164"