Sporvejsfunktionærernes Klub (1904-): Forskelle mellem versioner

(10 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)

Linje 1:

[[Fil:Vognstyrere ved sporvogn.jpg|thumb|Vognstyrere og sporvogn linje 2 ved endestationen i [[Kongsvang]] ved krydset [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]] i september 1971. Kreativt ophav: Hardy Poulsen (1940-) ]]

===Omnikørsel med hestevogne fra 1885===

Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd.

~~Byen~~ havde fra 1885-1895 haft omnikørsel med hestetrukne vogne på skinner på en rute, der til en start gik fra Store Torv til Hovedbanegården, men den korte strækning var ikke rentabel og måtte derfor nedlægges.

Aarhus havde fra 1885-1895 haft omnikørsel med hestetrukne vogne på skinner på en rute, der til en start gik fra Store Torv til Hovedbanegården, men den korte strækning var ikke rentabel og måtte derfor nedlægges.

I 1897 tog man initiativ til endnu et forsøg; denne gang gik omnibusruten fra Østbanen over Hovedbanegården ad Jægergårdsgade gennem Frederiks Allé, hvorefter man vendte ved Lundingsgade – Ole Rømersgade. Vognene blev større og hestene var mange. Faktisk havde man i starten 7 kuske, 7 konduktører og ikke mindre end 28 heste. Sidstnævnte arbejde 5 timer om dagen, mens personalet havde en daglig arbejdstid på 10 timer.

Linje 12:

Linje 13:

Sporvognene havde ikke kørt ret længe, da personalet så sig nødsaget til at organisere sig. En lav løn, hårde bødesystemer - også kaldet mulkter - og dårlige arbejdstider medførte, at foreningen allerede efter tre måneder var en realitet. Mange af de ansatte var i forvejen organiseret, da de kom fra forskellige arbejdspladser og var håndværkere, så det var forholdsvis let at få de resterende til at melde sig ind.

Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og ~~kollegerne~~ truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.

Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen, og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.

~~===Arbejdsforhold===~~

Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914, og de dårlige tider sled på materiellet såvel som mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter. Da krigen startede i 1939, blev sporvejene, som det omgivne samfund, ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.

===Schalburgtage===

Linje 21:

Linje 19:

===Klubbens organisering gennem årerne===

Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder ~~Forbund~~ Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund.

Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder Forbunds Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund.

I forbindelse med at Aarhus kommune overtog koncessionen og driften af sporvognene den 1. januar 1928, blev personalet overført til DKA, Dansk Kommunal Arbejderforbund, der atter skiftede navn i 1964 til FOA, Forbundet af Offentlige Arbejdere.

===Litteratur og kilder===

Linje 35:

Linje 33:

[[Kategori:Fagforeninger]]

[[Kategori:Trafik & transport]]

[[Kategori:Det 19. århundrede]]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[Fil:Vognstyrere ved sporvogn.jpg|thumb|Vognstyrere og sporvogn linje 2 ved endestationen i [[Kongsvang]] ved krydset [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]] i september 1971. Kreativt ophav: Hardy Poulsen (1940-) ]]
 ===Omnikørsel med hestevogne fra 1885===
 Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd.
-Byen havde fra 1885-1895 haft omnikørsel med hestetrukne vogne på skinner på en rute, der til en start gik fra Store Torv til Hovedbanegården, men den korte strækning var ikke rentabel og måtte derfor nedlægges.
+Aarhus havde fra 1885-1895 haft omnikørsel med hestetrukne vogne på skinner på en rute, der til en start gik fra Store Torv til Hovedbanegården, men den korte strækning var ikke rentabel og måtte derfor nedlægges.
 I 1897 tog man initiativ til endnu et forsøg; denne gang gik omnibusruten fra Østbanen over Hovedbanegården ad Jægergårdsgade gennem Frederiks Allé, hvorefter man vendte ved Lundingsgade – Ole Rømersgade. Vognene blev større og hestene var mange. Faktisk havde man i starten 7 kuske, 7 konduktører og ikke mindre end 28 heste. Sidstnævnte arbejde 5 timer om dagen, mens personalet havde en daglig arbejdstid på 10 timer.
@@ Linje 12: / Linje 13: @@
 Sporvognene havde ikke kørt ret længe, da personalet så sig nødsaget til at organisere sig. En lav løn, hårde bødesystemer - også kaldet mulkter - og dårlige arbejdstider medførte, at foreningen allerede efter tre måneder var en realitet. Mange af de ansatte var i forvejen organiseret, da de kom fra forskellige arbejdspladser og var håndværkere, så det var forholdsvis let at få de resterende til at melde sig ind.
-Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.
+Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen, og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.
-===Arbejdsforhold===
-Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914, og de dårlige tider sled på materiellet såvel som mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter. Da krigen startede i 1939, blev sporvejene, som det omgivne samfund, ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.
 ===Schalburgtage===
@@ Linje 21: / Linje 19: @@
 ===Klubbens organisering gennem årerne===
-Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder Forbund Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund.
+Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder Forbunds Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund.
 I forbindelse med at Aarhus kommune overtog koncessionen og driften af sporvognene den 1. januar 1928, blev personalet overført til DKA, Dansk Kommunal Arbejderforbund, der atter skiftede navn i 1964 til FOA, Forbundet af Offentlige Arbejdere.
 ===Litteratur og kilder===
@@ Linje 35: / Linje 33: @@
 [[Kategori:Fagforeninger]]
 [[Kategori:Trafik & transport]]
+[[Kategori:Det 19. århundrede]]
+[[Kategori:Det 20. århundrede]]