Skt. Olufs Kirke: Forskelle mellem versioner

Skt. Olufs Kirke lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Stedet fungerer i dag som grønt område. [[Fil:Skt. Olufs Kirkegård (Ukendt) 1948.jpg|270px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegård 1948, under arbejder med udgravningen og blotlæggelsen af fundamenter til Sct. Olufs kirke.]]

Skt. Olufs Kirke nævnes første gang i skriftlige kilder i et gavebrev fra 1203.Også efter reformationen har kirken fungeret som sognekirke, indtil 1548, hvor der skete en sammenstyrtning. I 1548, efter signe på fastelavnssøndag, styrtede kirken sammen lige før præsten trådte ind i den. Efter kirken var styrtet sammen brugte man stadig kirkegården. Der blev i 1637 bygget et kapel på kirkegården og den fungerede som kirkegård frem til 1813, hvor den sidste begravelse fandt sted.  

Skt. Olufs Kirke havde sit eget sogn og menighed. Efter kirken styrtede sammen begyndte menigheden at benytte [[Aarhus Domkirke]] og i 1636 blev sognet indlemmet i domsognet.  

I 1947-48 lykkedes det Nationalmuseet ved arkæologiske udgravninger at frilægge en gammel middelalderkirke inden for Skt. Olufs Kirkegård. Med udgangspunkt i disse udgravninger kunne man tilnærmelsesvis rekonstruere den gamle kirke. Man fremdrog således rester af frådstenskvadre, der sandsynliggjorde, at kirken måtte være oprettet ganske tidligt i middelalderen, muligvis allerede omkring år 1100.  

[[Fil:Skt. Olufs Kirkegård (Ukendt) 1925.jpg|350px|thumb|left|Skt. Olufs Kirkegård, som den så ud i 1925.]]Skt. Olufs Kirkegård er fejlagtigt blevet opfattet som [[Skt. Niels af Århus|Skt. Niels']] gravsted. Forvirringen har måske skyldtes, at Skt. Olufs Kirke er blevet forvekslet med trækapellet, hvor Niels ønskede at blive begravet – eller et trækors på kirkegården er blevet forvekslet med det trækors, der ifølge legenden blev rejst, hvor man havde hvilet under transporten af Niels' kiste fra [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai domkirke]] til trækapellet i midtbyen.  

I midten af 1700-tallet var forbindelsen mellem det eksisterende trækors og Niels imidlertid knyttet, og i 1755 erstattes trækorset af et muret mindesmærke med et forgyldt kors. En stenplade forkynder, at mindesmærket er rejst for den hellige Niels, "''optaget i helgenernes tal''". Et nyt monument erstatter mindesmærket i 1797, og det nuværende granitkors sættes op i 1847. Begge gentager misforståelsen om Niels' kanonisering.

*Danmarks Kirker 16,1 Århus Amt [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A01507338 Bestil materiale]

*Ole Degn (red.): "Et grønt åndehul", Da det var nyt i Århus (1970) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A04999894 Bestil materiale]

*Ib Geil (red.): Århus – byens historie, bind I (1996) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21566594 Bestil materiale]

*Helge Søgaard: "Sanctus Nicolaus Arusiensis. Den hellige Niels fra Århus", Århus Stifts Årbøger, 68. bind (1979), s. 75-89 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683940 Bestil materiale]