10.897
redigeringer
Hjortshøj: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (21 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
I | 56.24933251700554, 10.26503932087799~[[Hjortshøj]]; | ||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=14 | |||
|center=56.24933251700554, 10.26503932087799 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Letbane-Hjortshøj-stationsby.jpg|350px|right|thumb]] | |||
'''Hjortshøj''' er en forstad i [[Aarhus Kommune]] og ligger i [[Hjortshøj Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. | |||
Området var tidligere en del af [[Hjortshøj-Egå Kommune]] og Øster Lisbjerg-Mols-Djurs Sønder Provsti. I Hjortshøj Sogn ligger [[Hjortshøj Kirke]]. | |||
Byen var tidligere en landsby, men efter indførelsen af jernbanen udviklede byen sig til at være en stationsby. | |||
== Historie == | == Historie == | ||
Bynavnet stammer fra navngivningen af en gravhøj mellem Hesselballe og Gl. Hjortshøj. | Bynavnet stammer fra navngivningen af en gravhøj mellem [[Hesselballe]] og Gl. Hjortshøj. | ||
I starten af 1900-tallet fandtes der i Hjortshøj foruden kirke og præstegård, skole, mølle, andelsmejeri (Viruplund), jernbane-, telegraf- og telefonstation. | I starten af 1900-tallet fandtes der i Hjortshøj foruden kirke og præstegård, skole, mølle, andelsmejeri (Viruplund), jernbane-, telegraf- og telefonstation. | ||
Det | Det socialøkologiske andelssamfund [[Andelssamfundet Hjortshøj]] blev stiftet i 1986, mens byggeriet med deres eksperimenterende boliger startede i 1992. Der bor omkring 300 mennesker i andelssamfundet. | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ||
==== Klassificering | ==== Klassificering ==== | ||
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | ||
==== Geografi og bevoksning | ==== Geografi og bevoksning ==== | ||
Landsbyen er placeret på en mod syd svagt skrånende overflade. Landsbyens nordlige del går i | Landsbyen er placeret på en mod syd svagt skrånende overflade. Landsbyens nordlige del går i ét med et højtliggende svagt bølget plateau, medens terrænet umiddelbart syd for landsbyen danner et brat fald. Landsbyen kan afgrænses i fire zoner: 1) nordøstlig parcelhuskvarter 2) gl. Hjortshøj 3) syd-vestlig parcelhuskvarter (dominerende i arealmæssig omfang) 4) Hjortshøj stationsby. | ||
Beplantningen må som helhed betegnes som fremtrædende, dog specielt i den østlige del af landsbyen og omkring den ældre bebyggelse. Beplantningen udgør i øvrigt et fint rekreativt område langs bækkens østlige forløb. Et enkelt vandområde kan afgrænses i landsbyen, nemlig en mindre bæk | Beplantningen må som helhed betegnes som fremtrædende, dog specielt i den østlige del af landsbyen og omkring den ældre bebyggelse. Beplantningen udgør i øvrigt et fint rekreativt område langs bækkens østlige forløb. Et enkelt vandområde kan afgrænses i landsbyen, nemlig en mindre bæk, der dog visse steder er delvist tørlagt. Bækken som sådan besidder ingen særlig værdi, hvorimod dens omgivelser er fine. | ||
==== Bygninger og erhverv | ==== Bygninger og erhverv ==== | ||
Landsbyens komplekser består af | Landsbyens komplekser består af syv gårde og et gartneri, 313 beboelseshuse med udhuse, 16 med kombinerede funktioner, fem offentlige bygninger og en kirke. De offentlige bygninger er to børnehaver, en skole, et alderdomshjem og et forsamlingshus. | ||
==== Vejnet | ==== Vejnet ==== | ||
De trafikale forhold kan opdeles i tre kategorier; | De trafikale forhold kan opdeles i tre kategorier; jernbanelinjen er enkeltsporet og kun svagt trafikeret, beliggenheden er perifer, og banen er i øvrigt tildels skjult af beplantning. [[Mejlbyvej]] er en gennemgående bivej, men dens forløb er perifer, og det øvrige vejnet er således præget af lokal (ringe) trafik. Det interne vejnets form er for landsbyen som helhed ugrenet og slynget. Formen er i parcelhuskvartererne dog grenet og regelmæssig. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt med ingen egentlige grusveje. Fortove er almindelige i parcelhuskvartererne og i stationsbyen, men der kun er få i gl. Hjortshøj. | ||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
| Linje 44: | Linje 56: | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
[[Fil:59751811 2382689915310541 6118452105977004032 n.png|thumb|Virupslund mejeri 1953. Foto : Hjortshøj Egaa kommune 1953]] | |||
== | == Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus == | ||
=== Bevaring – omfang og karakter === | |||
Kulturmiljøet i Hjortshøj er en blanding af den historiske stationsbys kultur og det moderne parcelbyggeri, der fandt sted i de seneste 40 år. Der kan stadig ses gamle elementer fra før stationsbyen som f.eks. den gamle skole (i dag præstegård), kirken fra 1100-tallet samt gårde, der kan spores tilbage til før jernbanen. | |||
Der er bevaret enkelte kulturmiljødele af det ældre Hjortshøj. Disse dele bliver for de flestes vedkommende anvendt til andre formål og er blevet omdannet og har fået andre funktioner. Det ses bl.a. hos den gamle skole, der er blevet forvandlet til den nye præstegård. | |||
Stationen ligger samme sted, som dengang den blev oprettet, og anvendes i dag til [[Aarhus Letbane]]. Stationen gennemgik en teknologisk udvikling, som førte til en letbane-linje mellem Aarhus og Hjortshøj. Stationshuset er ikke længere til stede, hvilket testamenterer, at stationsbyen Hjortshøj ikke længere er aktuel i sin oprindelige forstand. | |||
=== Kulturmiljø – trusler === | |||
Hjortshøj har siden 1960'erne/1970'erne primært fungeret som villakvarter med pendling til arbejdspladser i Aarhus eller andre steder. De oprindelige stationsbyfunktioner med butikker, omsætning til landbruget og småhåndværkere er forandret eller forsvundet. Derfor er det svært at bevare de oprindelige funktioner i bygningerne, hvis karakter derved let bliver udvisket. | |||
=== Moderne funktioner og potentialer === | |||
Andre byfunktioner har givet plads til modernisering i de seneste år. En af dem kan ses i jordemoderhuset, som befinder sig i den gamle del af byen. Jordemoderhuset tjener nu som privat bolig. Industrien såvel som mejeriet er ikke længere aktiv, men industrien spiller dog en rolle i Hjortshøjs samfund. I 1990 blev [[Viruplund]] oprettet som et kollegium for studerende, hvilket viser udviklingen om en tættere sammenknytning til studenterbyen Aarhus. | |||
== Hjortshøj på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107610 Hjortshøj]}} | |||
Andelssamfundet Hjortshøj: http://www.andelssamfundet.dk/ | == Litteratur og kilder == | ||
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | |||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | |||
* Andelssamfundet Hjortshøj: http://www.andelssamfundet.dk/ | |||
* https://digdag.dk/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||