|
|
| (14 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.]]
| | '''Moesgård''' er flertydig og kan henvise til forskellige artikler. |
|
| |
|
| Oprindeligt blev '''Moesgård''', beliggende i [[Mårslet sogn]], oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.
| | * [[Moesgård herregård|Moesgård gods og herregård]] samt de nærtliggende [[Moesgård Huse]] |
| | * [[Moesgård Museum]] - i dag blot kaldet Moesgaard |
| | * Moesgård skov er en del af [[Strandskoven]] |
| | * [[Moesgård Strand]] |
|
| |
|
| I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistiskstil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.
| |
|
| |
| Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Gyldenkrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkild Christian Dahl]], i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960. Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum.
| |
|
| |
| Familien Dahl fik også oprettet et [[Dahls familiegravsted|familiegravsted]] i godsets tilhørende park.
| |
|
| |
| ===Ejere af Moesgård===
| |
| De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallne angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår.
| |
| <ref>Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>Skriver: ''Moesgård''</ref>
| |
| *'''Gyldenstierne-slægten'''
| |
| **1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten
| |
| **- 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne (†1455)
| |
| **1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt
| |
| **1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)
| |
| **1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572)
| |
| *'''Ulfeldt-Kaas-slægten'''
| |
| **1543 Bjørn Kaas († 1581)
| |
| **1581 Anne Kaas († 1583) - Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt,
| |
| **1583 Helvig Ulfeldt (†1638) - Datter af Anne og Jost. Kaldet 'Moesgaards moder'
| |
| **1638 Johan Brockenhus (1588-1648) - Søstersøn til Helvig
| |
| **1648 Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) - Enke efter Johan, som administrator for datteren...
| |
| **1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig
| |
| *'''Frijs-slægten'''
| |
| *1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus.
| |
| *'''Marselis-Güldencrone-slægten'''
| |
| **1662 Gabriel Marselis (1609-1673)
| |
| **1673 Vilhelm (1) Marselis Güldencrone (1645-1683)
| |
| **1683 Regitze Vind (1660-1692) - Enke efter Vilhelm Güldencrone
| |
| **1692 Christian (1) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone
| |
| *''Den nye Moesgård fra omkring 1711''
| |
| **1701 Christian (1) Güldencrone (1676-1746)
| |
| **1746 Vilhelm (3) Güldencrone (1701-1747)
| |
| **1747 Matthias Güldencrone (1703-1753)
| |
| **1753 Christian (2) Frederik Güldencrone (1741-1788)
| |
| **1788 Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)
| |
| **1822 Den danske Stat
| |
| *'''Dahl-slægten'''
| |
| **1838 Thorkil Christian Dahl og Peder Jacob Møller i fællesskab
| |
| **1844 Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
| |
| **1872 Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) - Enke efter Thorkil Dahl
| |
| **1911 Bothilde Dahl (1861-1952) - Datter af Thorkil og Emilie
| |
| **1952 Thorkil Dahl (1887-1964) - Søn af Bothilde
| |
| **1960 Århus Amt og omegnskommuner
| |
| **1964 Forhistorisk Museum
| |
| **1970 Moesgård Museum
| |
|
| |
| ==Litteratur og kilder==
| |
| *Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003 [Bestil materiale http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24464067]
| |
| *Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22738119 Bestil materiale]
| |
| *Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24036553 Bestil materiale]
| |
| * Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie.'' 2008/2016
| |
| * Jens B. Skriver: ''Moesgård. Historien om en herregård.'' 2001
| |
|
| |
| [[Kategori:Slotte & herregårde]]
| |
| [[Kategori:Land- & skovbrug]]
| |
| [[Kategori:Kulturinstitutioner]] | | [[Kategori:Kulturinstitutioner]] |
| [[Kategori:1660-1814]] | | [[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]] |
| | |
| {{#coordinates:primary|56.088945|10.223380}}
| |
| | |
| <!-- Koordinaterne er på Moesgård Museum -->
| |
