Aarhus Amtstidende: Forskelle mellem versioner
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
No edit summary |
||
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.151910, 10.204756~[[Aarhus Amtstidende]]; | |||
|width=350 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.151910, 10.204756 | |||
|align=right | |||
}}</div>Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den aarhusianske '''Aarhus Amtstidende''', hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel Venstrepresse. | |||
Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye | Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye Venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen. | ||
I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad. | I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad. | ||
Dets første beliggenhed var [[Mejlgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men Bertel Jensen var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis | Dets første beliggenhed var [[Mejlgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men [[Bertel Jensen (1862-1948)|Bertel Jensen]] var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis - dog med begrænset succes. | ||
Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle | Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle Venstreblad ind. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 19: | Linje 26: | ||
[[Kategori:Kommunikation & medier]] | [[Kategori:Kommunikation & medier]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||
Nuværende version fra 16. jan. 2025, 09:46
Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den aarhusianske Aarhus Amtstidende, hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel Venstrepresse.
Avisens initiativtagere var købmanden J.C.N Wistoft og højskolemanden Lars Bjørnbak. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative Århus Stiftstidende. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye Venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.
I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.
Dets første beliggenhed var Mejlgade 67, senere flyttede man til Søndergade, og fra 1903 holdt man til i en ejendom i Ryesgade 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men Bertel Jensen var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis - dog med begrænset succes.
Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende Jyllands-Posten og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle Venstreblad ind.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Marius Rasmussen, Lars Bjørnbak en levnedsskildring. Bestil materiale
- Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk - Topografisk Beskrivelse med Biografier bd 2. Bestil materiale
- Aarhus gennem tiderne bd. 3. Bestil materiale
- Jyllandsposten 18.11.1965.
- Aarhus Amtstidende 17.11.1965.
