Marcus Wilnau (1807-1864): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med ''''- 1807-1864 -''' Marcus Wilnau blev født 30. juni 1807 i Nyborg. Hans far var købmand, og stammede fra den jødiske menighed i Vilnius, Litauen. Wilnau studerede ved Lati...')
 
No edit summary
 
(17 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''- 1807-1864 -'''
'''Marcus Wilnau''' (født den 30. juni 1807 i Nyborg, død den 19. september 1864 i København) var en dansk forfatter og skribent på [[Århus Stiftstidende]]. Han var en del af [[Jøder i Aarhus|det jødiske mindretal]] i Aarhus.


Marcus Wilnau blev født 30. juni 1807 i Nyborg. Hans far var købmand, og stammede fra den jødiske menighed i Vilnius, Litauen. Wilnau studerede ved Latinskolen i Nyborg, men tog ikke eksamen.  
Han var søn af [[Salomon Israel Wilnau (1771-1843)|Salomon Israel Wilnau]] og Rose Jonas (ca. 1785-1815), hvilket gør [[Sabine Lazarus (1813-1847)|Sabine Lazarus]], født Wilnau, til hans søster.


Senere boede han en årrække i Tyskland, hvor han oversatte, bearbejdede og udgav børnebøger under pseudonymet "Karl Dielitz". I 1842 flyttede han tilbage til Danmark – størstedelen af tiden bosat i Århus – hvor han fortsatte sin forfattervirksomhed.  
Marcus Wilnau studerede ved Latinskolen i Nyborg, men tog ikke eksamen. Senere boede han en årrække i Tyskland, hvor han oversatte, bearbejdede og udgav børnebøger under pseudonymet Karl Dielitz. I 1842 flyttede han tilbage til Danmark – størstedelen af tiden bosat i Aarhus – hvor han fortsatte sin forfattervirksomhed.  


I [[Århus Stiftstidende]] er han af og til at finde som forfatter af politiske indlæg. I 1853 oplyser han i avisen, at overskuddet fra salget af samlingen Epimetron (1853) vil tilfalde "''de Børn, som under Cholera-Epidemien have mistet deres Forsørgere''". Af lokalhistorisk interesse er specielt Wilnaus optegnelser over de tyske besættelser af Århus under henholdsvis [[Besættelsen af Århus i 1849|treårskrigen]] og [[Besættelsen af Århus i 1864|krigen i 1864]]: ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) og ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).  
I [[Århus Stiftstidende]] er han af og til at finde som forfatter af politiske indlæg. I 1853 oplyste han i avisen, at overskuddet fra salget af samlingen Epimetron (1853) ville tilfalde "''de Børn, som under Cholera-Epidemien have mistet deres Forsørgere''".


Wilnau døde 19. september 1864 i København, og nåede således ikke at se Århus befriet fra besættelsen.  
Wilnau skrev lokalhistoriske optegnelser over de tyske besættelser af Aarhus under henholdsvis [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]] og [[Besættelsen af Aarhus i 1864|krigen i 1864]] med titlerne De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) og Aarhuus under Occupationen 1864 (1864).  


Wilnau døde den 19. september 1864 i København og nåede således ikke at se Aarhus befriet fra besættelsen.


===Udvalgt bibliografi===
===Udvalgt bibliografi===
*Æsop's Levnet: Bearb. for Ungdommen (oversat og bearbejdet 1844)  
*Æsop's Levnet: Bearb. for Ungdommen (oversat og bearbejdet 1844)  
*De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91402351 Bestil materiale]  
*De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91402351 Bestil materiale]  
Epimetron: Nytaarsgave for 1854 (1853)  
*Epimetron: Nytaarsgave for 1854 (1853)  
Den hemmelige Agent (oversat 1854)  
*Den hemmelige Agent (oversat 1854)  
Aarhuus under Occupationen 1864 (1864) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40893725 Bestil materiale]
*Aarhuus under Occupationen 1864 (1864) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40893725 Bestil materiale]


==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Thomas Hansen Erslew: Supplement til "Almindeligt Forfatter-Lexicon for kongeriget Danmark med tilhørende Bilande", indtil Udgangen af Aaret 1853, 3. bind: S-Ø (1868), s. 620. ]https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D01533010 Bestil materiale]
*"''Sejrs sedler''", Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Aarhus.'
*Sejrs sedler, 1864, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000103695


''Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009''
[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
 
==Litteratur og kilder==
*Thomas Hansen Erslew: Supplement til "Almindeligt Forfatter-Lexicon for kongeriget Danmark med tilhørende Bilande", indtil Udgangen af Aaret 1853, 3. bind: S-Ø (1868), s. 620. ]http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A01533010 Bestil materiale]
*"''Sejrs sedler''", Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Aarhus.

Nuværende version fra 18. nov. 2024, 10:03

Marcus Wilnau (født den 30. juni 1807 i Nyborg, død den 19. september 1864 i København) var en dansk forfatter og skribent på Århus Stiftstidende. Han var en del af det jødiske mindretal i Aarhus.

Han var søn af Salomon Israel Wilnau og Rose Jonas (ca. 1785-1815), hvilket gør Sabine Lazarus, født Wilnau, til hans søster.

Marcus Wilnau studerede ved Latinskolen i Nyborg, men tog ikke eksamen. Senere boede han en årrække i Tyskland, hvor han oversatte, bearbejdede og udgav børnebøger under pseudonymet Karl Dielitz. I 1842 flyttede han tilbage til Danmark – størstedelen af tiden bosat i Aarhus – hvor han fortsatte sin forfattervirksomhed.

I Århus Stiftstidende er han af og til at finde som forfatter af politiske indlæg. I 1853 oplyste han i avisen, at overskuddet fra salget af samlingen Epimetron (1853) ville tilfalde "de Børn, som under Cholera-Epidemien have mistet deres Forsørgere".

Wilnau skrev lokalhistoriske optegnelser over de tyske besættelser af Aarhus under henholdsvis treårskrigen og krigen i 1864 med titlerne De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) og Aarhuus under Occupationen 1864 (1864).

Wilnau døde den 19. september 1864 i København og nåede således ikke at se Aarhus befriet fra besættelsen.

Udvalgt bibliografi

  • Æsop's Levnet: Bearb. for Ungdommen (oversat og bearbejdet 1844)
  • De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) Bestil materiale
  • Epimetron: Nytaarsgave for 1854 (1853)
  • Den hemmelige Agent (oversat 1854)
  • Aarhuus under Occupationen 1864 (1864) Bestil materiale

Litteratur og kilder