Peder Jacobsen Hygom (1692-1764): Forskelle mellem versioner

I 1718 blev Hygom kapellan hos sin senere svigerfar, provst Wellejus i Lintrup, og efter dennes død i 1730 efterfulgte Hygom ham i embedet som sognepræst sammesteds. Da hans gamle far imidlertid trængte til hjælp i sit embede, opgav Hygom sit eget sognekald og blev i 1732 kapellan i Hygum. Her viste han sig som en typisk pietist af den hallensiske skole og fremkaldte en stærk vækkelsesbevægelse, der spaltede menigheden i to partier, det gammeldagstroende og det pietistiske. De gammeldagstroende, der var utilfredse med ham, klagede over ham til biskop Anchersen i Ribe, men det lykkedes Hygom at vinde biskoppen over på sin side.  

I sin nye stilling virkede Hygom i afgjort pietistisk ånd og var både nidkær og flittig. Dette forårsagede, at han i de første ti år i Aarhus havde et meget anspændt forhold til den lærde stiftsprovst Nannestad, der også virkede i Aarhus. Han var nemlig af ortodoks overbevisning og så på biskop Hygoms pietistiske tilgang med skarp kritik. Hygom sendte derfor Nannestad en lang, irettesættende skrivelse og klagede senere over ham til Kirkekollegiet, men Nannestad var for anset til, at der blev skredet ind imod ham.

==Litteratur og kilder==