Sct. Olufs Badeanstalt: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(26 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:B775100 CD0012 010554.jpg|300px|thumb|right|Sct. Olufs Badeanstalt på [[Kystvejen]] i 1873]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.158606,10.213286~[[Kystvejen 5]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.158606,10.213286
|align=right
}}</div>
 
[[Fil:B775100 CD0012 010554.jpg|350px|thumb|right|Sct. Olufs Badeanstalt på [[Kystvejen]] i 1873]]
 
'''Sct. Olufs Badeanstalt''' åbnede på [[Kystvejen 5]] i 1872, året efter [[Kystvejen]] blev anlagt.  
'''Sct. Olufs Badeanstalt''' åbnede på [[Kystvejen 5]] i 1872, året efter [[Kystvejen]] blev anlagt.  


Årene inden havde bagmændene været i kommunikation med kommunen om det var muligt at åbne en badeanstalt til. Selskabet var et aktieselskab hvor grosserer [[Hans Broge]], sagfører [[N. Knudsen]] og bankdirektør [[Koppel]] var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år. Bygningen som badeanstalten lå i var tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck]]
Årene inden havde bagmændene været i kommunikation med kommunen, om det var muligt at åbne en badeanstalt til. Selskabet var et aktieselskab, hvor grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], sagfører N. Knudsen og bankdirektør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)]] var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år. Bygningen, som badeanstalten lå i, var tegnet af arkitekt [[Vilhelm Puck]].


På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af.  Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt” Følgende beskrivelse af Badeanstalten blev indrykket i [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med åbningen:  
=== Romerske og russiske bade ===
På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen, og det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af.  Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Følgende beskrivelse af Badeanstalten blev indrykket i [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med åbningen:  


''”Den romerske Badeanstalt her i Byen nærmer sig nu sin Fuldendelse...Bademester (med Kone) fra København - I Stueetagen findes en smuk Lejlighed for denne Familie. Selve Badene paa 1. Sal. Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man tilvenstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad. - Fajance-Badekoreret”''
''”Den romerske Badeanstalt her i Byen nærmer sig nu sin Fuldendelse ... Bademester (med Kone) fra København - I Stueetagen findes en smuk Lejlighed for denne Familie. Selve Badene paa 1. Sal. Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man tilvenstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad. - Fajance-Badekoreret”''
[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg|300px|thumb|right|Sct. Olufs Badeanstalt i 1904]]
[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg|300px|thumb|right|Sct. Olufs Badeanstalt i 1904]]
I 1886 blev den solgt til [[Barner Ebbesen]] for 35.000 kr. Den genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. I 1897 solgte Ebbesen ejedommen til bagermester [[Becker]] for 70.000. Becker solgte ejendommen i 1900 til [[N. P. Sørensen]], som tidligere havde været vært i [[Den Folkelige Forsamlingsbygning]]. Sørensen fik samme år staldforpagter [[Weltz]] som medejer og flyttede selv til sin landejendom i Hørning. Weltz døde pludseligt senere samme år. I 1901 solgte Sørensen til købmand [[Richter]] for 104.000 kr. Richter døde samme år og hans enke solgte badeanstalten til elektriker [[F. W. Dressler]]


I 1922 døde F. W. Dressler, der ejede badeanstalten og han kone solgte den efterfølgende for 110.000 kr. til partikulier [[Jensen]] Herefter gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen og også herreafdelingen blev gjort større. [[Fr. Nielsen]] overtog bad anstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger.  
=== Forskellige ejere ===
I 1886 blev den solgt til [[Barner Ebbesen]] for 35.000 kr. Den genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. I 1897 solgte Ebbesen ejendommen til bagermester Becker for 70.000. Becker solgte ejendommen i 1900 til N.P. Sørensen, som tidligere havde været vært i [[Den Folkelige Forsamlingsbygning]]. Sørensen fik samme år staldforpagter Weltz som medejer og flyttede selv til sin landejendom i Hørning. Weltz døde pludseligt senere samme år. I 1901 solgte Sørensen til købmand Richter for 104.000 kr. Richter døde samme år, og hans enke solgte badeanstalten til elektriker [[F.W. Dressler]]
 
I 1922 døde F.W. Dressler, der ejede badeanstalten, og hans kone solgte den efterfølgende for 110.000 kr. til partikulier Jensen. Herefter gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen, og også herreafdelingen blev gjort større. Fr. Nielsen overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger.  


Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945
Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945.


=== Ansatte på Sct. Olufs Badeanstalt ===
=== Ansatte på Sct. Olufs Badeanstalt ===
* Kaptajn [[Tancke]]
* Kaptajn Tancke
* Bademester [[Hans Jensen]] 1872-1892
* Bademester [[Hans Jensen]] 1872-1892
* Ejer [[Barner Ebbesen]] fra 1886-1897
* Ejer [[Barner Ebbesen]] fra 1886-1897
* Ejer [[Becker]] fra 1897-1900
* Ejer Becker fra 1897-1900
* Ejer [[N. P. Sørensen]] fra 1900
* Ejer [[N. P. Sørensen]] fra 1900
* Medejer sammen med Sørensen fra 1900, staldforpagter [[A Weltz]]. 1900
* Medejer sammen med Sørensen fra 1900, staldforpagter [[A Weltz]]. 1900
* Ejer [[C. Richter]] 1901
* Ejer C. Richter 1901
* Ejer af badeanstalten [[F. W. Dressler]] – 1901-1922
* Ejer af badeanstalten F. W. Dressler – 1901-1922
* Ejer [[Jensen]]
* Ejer Jensen
* Bestyrer [[Frants Nielsen]] fra 1916-1937
* Bestyrer [[Frants Nielsen]] fra 1916-1937
* [[Arthur Asbech Nielsen]] i 1930’erne
* [[Arthur Asbech Nielsen]] i 1930’erne
* Ejer [[J. P. Frederiksen]] fra 1937-1945
* Ejer [[J. P. Frederiksen]] fra 1937-1945


Se mere om [[Badeanstalter i Aarhus]].
===Se også===
*[[Badeanstalter i Aarhus]]


=== Henvisninger ===
==Litteratur og kilder==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da|Preben Rasmussens Samling]
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens Samling]
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 13. jun. 2024, 12:08

Indlæser kort...
Sct. Olufs Badeanstalt på Kystvejen i 1873

Sct. Olufs Badeanstalt åbnede på Kystvejen 5 i 1872, året efter Kystvejen blev anlagt.

Årene inden havde bagmændene været i kommunikation med kommunen, om det var muligt at åbne en badeanstalt til. Selskabet var et aktieselskab, hvor grosserer Hans Broge, sagfører N. Knudsen og bankdirektør Moritz Rudolph Koppel (1828-1901) var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år. Bygningen, som badeanstalten lå i, var tegnet af arkitekt Vilhelm Puck.

Romerske og russiske bade

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen, og det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Følgende beskrivelse af Badeanstalten blev indrykket i Århus Stiftstidende i forbindelse med åbningen:

”Den romerske Badeanstalt her i Byen nærmer sig nu sin Fuldendelse ... Bademester (med Kone) fra København - I Stueetagen findes en smuk Lejlighed for denne Familie. Selve Badene paa 1. Sal. Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man tilvenstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad. - Fajance-Badekoreret”

Sct. Olufs Badeanstalt i 1904

Forskellige ejere

I 1886 blev den solgt til Barner Ebbesen for 35.000 kr. Den genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. I 1897 solgte Ebbesen ejendommen til bagermester Becker for 70.000. Becker solgte ejendommen i 1900 til N.P. Sørensen, som tidligere havde været vært i Den Folkelige Forsamlingsbygning. Sørensen fik samme år staldforpagter Weltz som medejer og flyttede selv til sin landejendom i Hørning. Weltz døde pludseligt senere samme år. I 1901 solgte Sørensen til købmand Richter for 104.000 kr. Richter døde samme år, og hans enke solgte badeanstalten til elektriker F.W. Dressler

I 1922 døde F.W. Dressler, der ejede badeanstalten, og hans kone solgte den efterfølgende for 110.000 kr. til partikulier Jensen. Herefter gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen, og også herreafdelingen blev gjort større. Fr. Nielsen overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger.

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945.

Ansatte på Sct. Olufs Badeanstalt

Se også

Litteratur og kilder