Byporte: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Byporte''' eller byens porte var fysiske strukturer oftest opbygget med en dør, port eller bom, der gav adgang til og fra den indre by. Fra slutningen af 1600-tallet og frem til 1857, hvor accisetolden ophævedes, var hovedvejene ind i byen spærret af en række byporte bemandet med konsumptionsbetjente. Her blev der opkrævet forbrugsafgifter på indenlandske varer, bl.a. korn, drikkevarer og kød. | '''Byporte''' eller byens porte var fysiske strukturer oftest opbygget med en dør, port eller bom, der gav adgang til og fra den indre by. Fra slutningen af 1600-tallet og frem til 1857, hvor accisetolden ophævedes, var hovedvejene ind i byen spærret af en række byporte bemandet med konsumptionsbetjente. Her blev der opkrævet forbrugsafgifter på indenlandske varer, bl.a. korn, drikkevarer og kød. | ||
Nuværende version fra 24. apr. 2024, 11:31
Byporte eller byens porte var fysiske strukturer oftest opbygget med en dør, port eller bom, der gav adgang til og fra den indre by. Fra slutningen af 1600-tallet og frem til 1857, hvor accisetolden ophævedes, var hovedvejene ind i byen spærret af en række byporte bemandet med konsumptionsbetjente. Her blev der opkrævet forbrugsafgifter på indenlandske varer, bl.a. korn, drikkevarer og kød.
I Aarhus fandtes følgende byporte:
- Mindeport
- Brobjerg Port (senere Frederiks Port)
- Mølleport
- Vester Port
- Munkeport
- Studsgades Port
- Mejlgades Port (også kaldet Middelgades Port)
Vesterport er den eneste af byportene, hvor navnet genfindes i et gadenavn.
Byporte på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
