11.873
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
(9 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.16739714583361, 10.211675830050353~[[Peter Sabroes Gade 14]]; | |||
56.175131587492054, 10.191639073182346~[[Reykjaviksgade 11]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=13 | |||
|center=56.17286644144773, 10.198966128096206 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Kong Chr. IX's Børnehjem.jpg|350px|thumb|right|Chr. IX's Børnehjem i 1909. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.]] | |||
'''Kong Christian IX børnehjem''' er et døgncenter med adresse på [[Reykjaviksgade 11]] i [[Aarhus N]]. Institutionen blev indviet som et børnehjem i 1909 på daværende [[Finsensgade]] 44 (nuværende [[Peter Sabroes Gade 14]]). | |||
===Historie=== | |||
Den socialt engagerede politiker og redaktør [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] tog hånd om mange tragiske børnesager. Han var med sit engagement stærkt medvirkende til, at Danmarks første børnelov blev vedtaget i 1905 – en lov som [[Aarhus Byråd]] tog meget bogstavelig. | Den socialt engagerede politiker og redaktør [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] tog hånd om mange tragiske børnesager. Han var med sit engagement stærkt medvirkende til, at Danmarks første børnelov blev vedtaget i 1905 – en lov som [[Aarhus Byråd]] tog meget bogstavelig. | ||
Linje 9: | Linje 22: | ||
Efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Kühnel]] og under dennes ledelse blev der i året 1908 opført en stilfuld bygning med plads til 66 børn. | Efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Kühnel]] og under dennes ledelse blev der i året 1908 opført en stilfuld bygning med plads til 66 børn. | ||
Alt blev godt indrettet efter reglerne i Børneloven af 1905. Det nyopførte børnehjem fik bevilling som en selvejende institution og modtog de tre første børn 25. marts | Alt blev godt indrettet efter reglerne i Børneloven af 1905. Det nyopførte børnehjem fik bevilling som en selvejende institution og modtog de tre første børn 25. marts 1909. | ||
Tilbuddet var rettet mod børn af enlige mødre, der ernærede sig ved prostitution, familier på fattighjælp, børn af kriminelle eller alkoholikere samt forældreløse børn. Børnene boede længe på børnehjemmet – ofte indtil de i 14-15 års alderen kunne komme ud at tjene. | Tilbuddet var rettet mod børn af enlige mødre, der ernærede sig ved prostitution, familier på fattighjælp, børn af kriminelle eller alkoholikere samt forældreløse børn. Børnene boede længe på børnehjemmet – ofte indtil de i 14-15 års alderen kunne komme ud at tjene. | ||
===Ombygning og flytning=== | |||
Børnehjemmet blev i årenes løb udbygget og moderniseret flere gange, men i 1958 besluttede Socialstyrelsen at flytte Kong Christian lX’s Børnehjem til påtænkte nyopførte bygninger på en grund i [[Reykjaviksgade]], og denne plan blev realiseret med indflytning i august 1965. | Børnehjemmet blev i årenes løb udbygget og moderniseret flere gange, men i 1958 besluttede Socialstyrelsen at flytte Kong Christian lX’s Børnehjem til påtænkte nyopførte bygninger på en grund i [[Reykjaviksgade]], og denne plan blev realiseret med indflytning i august 1965. | ||
Bygningerne i Finsensgade blev herefter ombygget og udbygget til brug som socialpædagogisk seminarium | Bygningerne i Finsensgade blev herefter ombygget og udbygget til brug som socialpædagogisk seminarium - senere omdøbt VIA-pædagoguddannelsen, Peter Sabroe. I dag er bygningerne på Peter Sabroes Gade igen ombygget og omdannet til lejligheder. | ||
==Kong Christian IX børnehjem på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kong+Christian+IX+b%C3%B8rnehjem Kong Christian IX børnehjem]}} | |||
==Litteratur & kilder== | |||
''Mangler kilder'' | |||
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] | [[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] |