Skt. Olufs Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(11 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Skt. Olufs Kirke''' lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Stedet fungerer i dag som grønt område. Kirken er opkaldt efter [[Skt. Oluf]]. [[Fil:Skt. Olufs Kirkegård (Ukendt) 1948.jpg|270px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegård 1948, under arbejder med udgravningen og blotlæggelsen af fundamenter til Sct. Olufs kirke.]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.158381526047876,10.213030308037583~[[Skt. Olufs Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.158381526047876,10.213030308037583
|align=right
}}</div>
 
[[Fil:Sct Olufs Kirke 15-04-2019 01.jpg|350px|thumb|right|Omrids af området hvor Skt. Olufs Kirke lå.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
 
'''Skt. Olufs Kirke''' lå på en plads ved hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]], som i dag fungerer som grønt område. Kirken er opkaldt efter [[Skt. Oluf|Olav den Hellige]].  


===Skt. Olufs Kirke ===
===Skt. Olufs Kirke ===
Skt. Olufs Kirke nævnes første gang i skriftlige kilder i et gavebrev fra 1203. Også efter reformationen har kirken fungeret som sognekirke, indtil 1548, hvor der skete en sammenstyrtning. I 1548, efter signe på fastelavnssøndag, styrtede kirken sammen lige før præsten trådte ind i den. Efter kirken var styrtet sammen brugte man stadig kirkegården. Der blev i 1637 bygget et kapel på kirkegården og den fungerede som kirkegård frem til 1813, hvor den sidste begravelse fandt sted.  
Skt. Olufs Kirke nævnes i skriftlige kilder første gang i et gavebrev fra 1203.
 
Kirken fungerede som sognekirke, indtil den i 1548 - efter sigende på fastelavnssøndag - styrtede sammen, lige før præsten trådte ind i den. Efter sammenstyrtningen benyttede man stadig kirkegården til begravelser. I 1637 byggedes et kapel på kirkegården, som forblev i brug frem til 1813, hvor den sidste begravelse fandt sted.  


Skt. Olufs Kirke havde sit eget sogn og menighed. Efter kirken styrtede sammen begyndte menigheden at benytte [[Aarhus Domkirke]] og i 1636 blev sognet indlemmet i domsognet.  
Skt. Olufs Kirke havde sit eget sogn og menighed. Efter kirken styrtede sammen begyndte menigheden at benytte [[Aarhus Domkirke]] og i 1636 blev sognet indlemmet i [[Aarhus Domsogn|domsognet]].  


I 1947-48 lykkedes det Nationalmuseet ved arkæologiske udgravninger at frilægge en gammel middelalderkirke inden for [[Skt. Olufs Kirkegård]]. Med udgangspunkt i disse udgravninger kunne man tilnærmelsesvis rekonstruere den gamle kirke. Man fremdrog således rester af frådstenskvadre, der sandsynliggjorde, at kirken måtte være oprettet ganske tidligt i middelalderen, muligvis allerede omkring år 1100.
I 1947-48 lykkedes det Nationalmuseet ved arkæologiske udgravninger at frilægge en gammel middelalderkirke inden for [[Skt. Olufs Kirkegård]]. Med udgangspunkt i disse udgravninger kunne man tilnærmelsesvis rekonstruere den gamle kirke. Man fremdrog således rester af frådstenskvadre, der sandsynliggjorde, at kirken måtte være oprettet ganske tidligt i middelalderen, muligvis allerede omkring år 1100.


===Skt. Niels' mindekors===
===Skt. Niels' mindekors===
[[Fil:Skt. Olufs Kirkegård (Ukendt) 1925.jpg|350px|thumb|left|Skt. Olufs Kirkegård, som den så ud i 1925.]]Skt. Olufs Kirkegård er fejlagtigt blevet opfattet som [[Skt. Niels af Århus|Skt. Niels']] gravsted. Forvirringen har måske skyldtes, at Skt. Olufs Kirke er blevet forvekslet med trækapellet, hvor Niels ønskede at blive begravet – eller et trækors på kirkegården er blevet forvekslet med det trækors, der ifølge legenden blev rejst, hvor man havde hvilet under transporten af Niels' kiste fra [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai domkirke]] til trækapellet i midtbyen.  
Skt. Olufs Kirkegård er fejlagtigt blevet opfattet som [[Skt. Niels af Århus|Skt. Niels']] gravsted. Forvirringen har måske skyldtes, at Skt. Olufs Kirke er blevet forvekslet med trækapellet, hvor Niels ønskede at blive begravet – eller et trækors på kirkegården er blevet forvekslet med det trækors, der ifølge legenden blev rejst, hvor man havde hvilet under transporten af Niels' kiste fra [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai domkirke]] til trækapellet i midtbyen.
 
I midten af 1700-tallet var forbindelsen mellem det eksisterende trækors og Niels imidlertid knyttet, og i 1755 erstattes trækorset af et muret mindesmærke med et forgyldt kors. En stenplade forkynder, at mindesmærket er rejst for den hellige Niels, "''optaget i helgenernes tal''". Et nyt monument erstattede mindesmærket i 1797, og det nuværende granitkors blev sat op i 1847. Begge gentager misforståelsen om Niels' kanonisering.


I midten af 1700-tallet var forbindelsen mellem det eksisterende trækors og Niels imidlertid knyttet, og i 1755 erstattes trækorset af et muret mindesmærke med et forgyldt kors. En stenplade forkynder, at mindesmærket er rejst for den hellige Niels, "''optaget i helgenernes tal''". Et nyt monument erstatter mindesmærket i 1797, og det nuværende granitkors sættes op i 1847. Begge gentager misforståelsen om Niels' kanonisering.
=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
 
== Skt. Olufs Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skt.+Olufs+Kirke Skt. Olufs Kirke]}}


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Danmarks Kirker 16,1 Århus Amt [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A01507338 Bestil materiale]
*Danmarks Kirker 16,1 Århus Amt [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D01507338 Bestil materiale]
*Ole Degn (red.): "Et grønt åndehul", Da det var nyt i Århus (1970) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A04999894 Bestil materiale]
*Ole Degn (red.): "Et grønt åndehul", Da det var nyt i Århus (1970) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04999894 Bestil materiale]
*Ib Geil (red.): Århus – byens historie, bind I (1996) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21566594 Bestil materiale]
*Ib Geil (red.): Århus – byens historie, bind I (1996) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21566594 Bestil materiale]
*Helge Søgaard: "Sanctus Nicolaus Arusiensis. Den hellige Niels fra Århus", Århus Stifts Årbøger, 68. bind (1979), s. 75-89 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683940 Bestil materiale]
*Helge Søgaard: "Sanctus Nicolaus Arusiensis. Den hellige Niels fra Århus", Århus Stifts Årbøger, 68. bind (1979), s. 75-89 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06683940 Bestil materiale]
 
== Galleri ==
<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[File:Sct Olufs Kirke 15-04-2019 02.jpg|thumb|none|200px|Skt. Olufs Kirke i 2019.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[File:Sct Olufs Kirke 15-04-2019 03.jpg|thumb|none|200px|Stenstøtte for Sankt Niels.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[File:Sct Olufs Kirke 15-04-2019 04.jpg|thumb|none|200px|Skt. Olufs Kirke set fra Kystvejen.]] </li>
</ul></div>


[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Nuværende version fra 4. jan. 2024, 09:36

Indlæser kort...
Omrids af området hvor Skt. Olufs Kirke lå.
Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

Skt. Olufs Kirke lå på en plads ved hjørnet af Sankt Olufs Gade og Skolebakken, som i dag fungerer som grønt område. Kirken er opkaldt efter Olav den Hellige.

Skt. Olufs Kirke

Skt. Olufs Kirke nævnes i skriftlige kilder første gang i et gavebrev fra 1203.

Kirken fungerede som sognekirke, indtil den i 1548 - efter sigende på fastelavnssøndag - styrtede sammen, lige før præsten trådte ind i den. Efter sammenstyrtningen benyttede man stadig kirkegården til begravelser. I 1637 byggedes et kapel på kirkegården, som forblev i brug frem til 1813, hvor den sidste begravelse fandt sted.

Skt. Olufs Kirke havde sit eget sogn og menighed. Efter kirken styrtede sammen begyndte menigheden at benytte Aarhus Domkirke og i 1636 blev sognet indlemmet i domsognet.

I 1947-48 lykkedes det Nationalmuseet ved arkæologiske udgravninger at frilægge en gammel middelalderkirke inden for Skt. Olufs Kirkegård. Med udgangspunkt i disse udgravninger kunne man tilnærmelsesvis rekonstruere den gamle kirke. Man fremdrog således rester af frådstenskvadre, der sandsynliggjorde, at kirken måtte være oprettet ganske tidligt i middelalderen, muligvis allerede omkring år 1100.

Skt. Niels' mindekors

Skt. Olufs Kirkegård er fejlagtigt blevet opfattet som Skt. Niels' gravsted. Forvirringen har måske skyldtes, at Skt. Olufs Kirke er blevet forvekslet med trækapellet, hvor Niels ønskede at blive begravet – eller et trækors på kirkegården er blevet forvekslet med det trækors, der ifølge legenden blev rejst, hvor man havde hvilet under transporten af Niels' kiste fra Skt. Nicolai domkirke til trækapellet i midtbyen.

I midten af 1700-tallet var forbindelsen mellem det eksisterende trækors og Niels imidlertid knyttet, og i 1755 erstattes trækorset af et muret mindesmærke med et forgyldt kors. En stenplade forkynder, at mindesmærket er rejst for den hellige Niels, "optaget i helgenernes tal". Et nyt monument erstattede mindesmærket i 1797, og det nuværende granitkors blev sat op i 1847. Begge gentager misforståelsen om Niels' kanonisering.

Se også

Skt. Olufs Kirke på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Skt. Olufs Kirke

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Danmarks Kirker 16,1 Århus Amt Bestil materiale
  • Ole Degn (red.): "Et grønt åndehul", Da det var nyt i Århus (1970) Bestil materiale
  • Ib Geil (red.): Århus – byens historie, bind I (1996) Bestil materiale
  • Helge Søgaard: "Sanctus Nicolaus Arusiensis. Den hellige Niels fra Århus", Århus Stifts Årbøger, 68. bind (1979), s. 75-89 Bestil materiale

Galleri

  • Skt. Olufs Kirke i 2019.
  • Stenstøtte for Sankt Niels.
  • Skt. Olufs Kirke set fra Kystvejen.