2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 19: | Linje 19: | ||
===Senklassicistisk forhus=== | ===Senklassicistisk forhus=== | ||
Det nuværende senklassicistiske forhus på adressen blev opført i 1881 af buntmager [[Adolph Julius Ferdinand Muchitsch (1831-1903)]], som også drev sin forretning der fra 1867. Forretningen blev afviklet i 1948 og havde da været i samme families eje i 80 år. | Det nuværende senklassicistiske forhus på adressen blev opført i 1881 af buntmager [[Adolph Julius Ferdinand Muchitsch (1831-1903)]], som også drev sin forretning der fra 1867. Forretningen blev afviklet i 1948 og havde da været i samme families eje i 80 år. | ||
Linje 28: | Linje 27: | ||
===Kursmede og grovsmede=== | ===Kursmede og grovsmede=== | ||
Efter hans kone [[Ane Hansdatter Bech]]s død i 1804 overgik den til kursmed [[Jens Frandsen (1774-1819)]]. Han flyttede hertil fra nr. 27. Han havde i 1799 erhvervet borgerskab som ’Grovsmed og tillige Kuursmed’. Kursmede var grovsmede, der var uddannet ved veterinærskolen for at tage sig af heste. | Efter hans kone [[Ane Hansdatter Bech]]s død i 1804 overgik den til kursmed [[Jens Frandsen (1774-1819)]]. Han flyttede hertil fra nr. 27. Han havde i 1799 erhvervet borgerskab som ’Grovsmed og tillige Kuursmed’. Kursmede var grovsmede, der var uddannet ved veterinærskolen for at tage sig af heste. | ||
Linje 38: | Linje 35: | ||
===Samme families eje i 80 år=== | ===Samme families eje i 80 år=== | ||
[[Fil:VG7-baghus.jpg|350px|thumb|right|I 1780’erne fik ejendommen et baghus, der i dag ligger frit ud til Emil Vetts Passage. Fotoet er fra 1996, før en renovering i 1997. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
De næste 80 år kom ejendommen til at være i samme buntmagerfamilies eje. Buntmager Muchitsch lod i 1881 forhuset bygge ved arkitekt James Julius Maag (1851-1924), der da boede på den anden side af gaden i nr. 16. Den senklassicistiske stil er måske inspireret fra studieture til Dresden. Det grundmurede tre etager høje forhus er opdelt i fem vinduesfag hvor imellem strækker sig pilastre. | De næste 80 år kom ejendommen til at være i samme buntmagerfamilies eje. Buntmager Muchitsch lod i 1881 forhuset bygge ved arkitekt James Julius Maag (1851-1924), der da boede på den anden side af gaden i nr. 16. Den senklassicistiske stil er måske inspireret fra studieture til Dresden. Det grundmurede tre etager høje forhus er opdelt i fem vinduesfag hvor imellem strækker sig pilastre. | ||
Linje 43: | Linje 42: | ||
På førstesalen omkring vinduet i midterfaget er pilastrene erstattet af kvindefigurer, karyatider. Da byggeriet stod færdigt, lejede arkitekten sig ind på husets anden sal, indtil han i 1887 flyttede til København. | På førstesalen omkring vinduet i midterfaget er pilastrene erstattet af kvindefigurer, karyatider. Da byggeriet stod færdigt, lejede arkitekten sig ind på husets anden sal, indtil han i 1887 flyttede til København. | ||
Senere etablerede boghandler [[Daniel Peter Møller Bang]] forretning i stueetagen som en bog-, papir- og kunsthandel. I 1891 flyttede Bang til Store Torv 5 og blev senere til boghandelen [[Kristian F. Møller]]. | Senere etablerede boghandler [[Daniel Peter Møller Bang]] forretning i stueetagen som en bog-, papir- og kunsthandel. I 1891 flyttede Bang til Store Torv 5 og blev senere til boghandelen [[Kristian F. Møller]]. | ||
===Pelse og akvariefisk=== | ===Pelse og akvariefisk=== | ||
[[Fil:Vestergade 7.baghus.2023.jpg|350px|thumb|right|Baghuset, som det kom til at se ud efter renoveringen i 1997, fotoet er fra 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
I 1890 etablerede kunstdrejer [[Johannes Weis Blinkenberg (1865-1954)]] sig i bagbygningen. Han blev født i Ribe som søn af kunstdrejer Andreas Blinkenberg og gift i 1890 med [[Helene Damsgaard]] fra Varde. | I 1890 etablerede kunstdrejer [[Johannes Weis Blinkenberg (1865-1954)]] sig i bagbygningen. Han blev født i Ribe som søn af kunstdrejer Andreas Blinkenberg og gift i 1890 med [[Helene Damsgaard]] fra Varde. | ||
redigeringer